Programmet for Louisianas 13. litteratur-festival er klar

Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk er nu klar med programmet til deres 13. Litterature festival. I år deltager 53 danske og internationale forfattere på festivalscenerne i Skulpturparken og på museet.
Festivallen løber af stablen i dagene 22.-25. august og byder på en vifte af genrer og udtryksformer ved i alt 66 arrangementer inden for litteratur i interview, samtale, oplæsning, performance og musikalsk fortolkning.
Forfatterne kommer fra en lang række lande og vil optræde på scener rundt omkring på museet, både inde og ude, mellem natur, arkitektur og billedkunst. Forfatterne er inviteret, fordi de har noget på hjerte, fordi deres bøger gør indtryk og fordi de vil noget med os som læsere. Blandt de mange forfattere kan nævnes Helle Helle, Merete Pryds Helle, Suzanne Brøgger, canadiske Anne Carsson, britiske Max porter og mange flere.
Musik med Lydmor
Ud over litteratur indeholder programmet også musikalsk optræden fredag aften med den danske komponist og sanger Lydmor, der har udviklet sin egen koncertstil, hvor hun kombinerer historiefortælling med intense, dramatiske showformer. Lydmor har sammensat en serie sange, der litterært spiller sammen med tematikker,
som også optræder i den roman, hun under sit borgerlige navn Jenny Rossander udgav i foråret
Det fulde program ligger nu klar og er tilgængeligt på Louisianas hjemmeside www.louisiana.dk