Skip to main content

Podcast: Genhør Morgenkrydderen fra uge 19 - 2023

15. maj 2023

Nu kan du høre eller genhøre Morgenkrydderen fra søndag den 14. maj 2023. Vi har fjernet musikken, så du kun for de lokale indslag. Denne gang er der indslag om Store Kros 300 års jubilæum, Afskedsreception på Ugebladet, Lysfest i Helsingør, Fernisering i Humlebæk og Nyt fra bibliotekerne.

Vi var med da redaktøren på Ugebladet i Hørsholm holdt reception. Anledningen var at redaktør Fred Jacobsen har valgt at gå på pension. Den nye redaktør er Morten Timm der har været på Ugebladet i mange år.

Vi hører taler af

  • Palle Høj – chefredaktør på Frederiksborg Amts Avis
  • Søren Johannesen – chefredaktør på Sjællandske Medier
  • Fred Jacobsen – afgående redaktør

Johm macko deltog i Lysfesten i Helsingør da man torsdag den 4. maj markerede årsdagen for Danmark befrielse. Man startede med en musikandagt i Helsingør Domkirke hvor der også var faner fra forskellige foreninger. Derefter gik vi efter fanerne ned i Stengade hvor borgmester Benedikte Kiær afslørede en mindeplade over modstandsgruppen Syklubben. Arrangementet afsluttedes på Havnepladsen ved Sveasøjlen.

I reportagen hører vi:

  • Stemningen i Domkirken da fanerne bringes ind
  • Menigheden der synger, Altid Frejdig når du går
  • Domkirkens kor der synger I Danmark er jeg født
  • Borgmester Benedikte Kiær afslører mindeplade
  • Kronborg Brass spiller ved Sveasøjlen
  • Benedikte Kiær taler samme sted

Ole Holde har besøgt Fredensborg Store Kro. Anledningen er at kroen den 26. maj markerer deres 300 års jubilæum. Vi skal høre lidt om, hvorledes det komemr til at foregå. Ole har nemlig tal tmed kroens vicedirektør Line Junker

Så var vi på Humlebæk Bibliotek lørdag den 6. maj. Her var der fernisering på en udstilling af værker udført af kunstnere fra Karlebo Kunstner Forening. Det er 9 malere, en fotograf og en skulptør der udstiller. Værkerne kan ses på biblioteket frem til den 17 maj.

Vi hører.

  • Stig Guldhammer, formand byder velkommen og samtale
  • Ulla Hardy Hansen, formand i Kulturudvalget holder åbningstalen

Daniel har talt med Mathias Nielsen der er litteraturformidler hos Fredensborg Bibliotekerne. Vi skal høre lidt om hvad biblitekerne har af arrangementer i den kommende tid og så så fortælelr Mathias også om at E-bøger er blevet meget populærer hos lånerne.

Der er også Lokalnyheder fra Humleborg Online med Daniel Jørgensen og CyberVejret med Leif Jensen

Udsendelsen er sammensat og præsenteret af Kurt Kammersgaard og kan genhøres i radioen mandag, onsdag og fredag kl. 18.00 - 20.00

 

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio