Skip to main content

Plan for tilpasning til ekstremt vejr vedtaget af byrådet i Fredensborg

28. september 2022

Verden over stiger risikoen for skader og udgifter som følge af klimaforandringerne. Det gælder også i Fredensborg Kommune, hvor byrådet netop har vedtaget en såkaldt klimatilpasningsplan, der skal tackle problemerne.

Verden over stiger risikoen for skader og udgifter som følge af klimaforandringerne. Det gælder også i Fredensborg Kommune, hvor byrådet netop har vedtaget en såkaldt klimatilpasningsplan, der skal tackle problemerne. 

Tørke og oversvømmelser som følge af stigende havvand, stormflod, stigende grundvand og kraftig nedbør vil i stigende grad ramme borgere og virksomheder i Fredensborg Kommune. Den udvikling kræver, at vi løbende tilpasser os til klimaforandringerne, og derfor har byrådet netop vedtaget en klimahandlingsplan:

"Udviklingen er alvorlig, og vi har behov for en lang række konkrete initiativer, så det ekstreme vejr håndteres klogt og vi undgår, at store værdier går tabt. Derudover er det vigtigt, at vi understøtter borgerne med viden om risikoen og mulige forholdsregler", siger Hanne Berg, formand for Udvalget for Natur-, Miljø- og Bæredygtig Udvikling.

Klimatilpasningsplan 2022 er udarbejdet i samarbejde med Fredensborg Forsyning og bygger på de mange initiativer, som kommunen og Fredensborg Forsyning allerede har gennemført.

Som noget nyt er klimahandlingsplanen inddelt i vejrfænomener. Den beskriver risici i Fredensborg Kommune på de enkelte områder, og hvilke konkrete indsatser kommunen har vedtaget at gennemføre til og med 2026. Ligeledes nyt er at planen også omhandler tørke og hedebølge.

Planen omfatter dermed:

Stormflod og erosion
Stigende grundvand
Kraftig regn
Oversvømmelse langs vandløb
Tørke og hedebølge
Med til planen hører digitale kort, som viser risikoen fordelt geografisk. Dermed kan borgerne selv finde deres adresse og se, hvilke vejrfænomener og indsatser der gælder for deres område.

Klimatilpasningsplanen er en del af kommunens nye overordnede klimaplan, der er udviklet i forbindelse med kommunens deltagelse i projektet DK2020 - Klimaplaner for hele Danmark.

Nyttige links

Kommunens klimatilpasningsplan: https://klimatilpasningsplan.fredensborg.dk/

Sådan sikrer du din ejendom: https://fredensborg.dk/borger/vand-og-natur/klimatilpasning-og-beredskab/saadan-sikrer-du-din-ejendom

 

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio