Skip to main content

Påbud indstillede skydebane-aktiviteter: På tirsdag åbner de igen

26. april 2024

Asminderød Grønholt Jagtforenings Skydebanen modtog medio marts et påbud om anvendelse af patroner som har en udgangsstøj mindre end 115,5 dB. Det betyd at foreningen måtte indstille anvendelse af deres skydebane på Langstrup Aktivitetscenter, ind til en rapport og godkendelse forelå.

Den er nu udfærdiget og klar med, således at foreningen kan genoptage deres aktivitet på skydebanen.

Årsagen til påbuddet, var at Miljøministeriet i 2017-18 foretog kontrolmålinger af haglpatroners udgangsstøj og i den forbindelse besluttede at revidere målemetoden. Det medfører at der skal være akustisk hårdt underlag mellem geværmunding og målemikrofon(er).

I slutningen marts i måned i år har skydebanen, derfor opbygget en måleplads og sammen med en ekstern specialist foretaget målinger på patroner. Resultatet af målingerne var desværre ikke entydigt, derfor var man nødt til at afvente en målerapport, inden man kunne dokumentere at skydebanen overholdt påbuddet.

Nu foreligger den endelige rapport, og den giver mulighed for at benytte én bestemt patron, der er testet til at opfylde de nye krav i vores miljøgodkendelse. Det oplyser Peter Hammershøj fra Asminderød Grønholt Jagtforening via foreningens Facebook-side.

Godkendelsen betyder, at Asminderød Grønholt Jagtforenings Skydebane åbner tirsdag den 30. april kl. 9.00 for skydning på Langstrup Aktivitetscenter for jagt og natur. Godkendelsen betyder også at der fremover kun må bruges de patroner der kan købes på banen. Alle andre patroner er forbudt. Det medfører bortvisning hvis dette overtrædes.

Bestyrelsen for Asminderød Grønholt Jagtforening takker alle, der har brugt oceaner af tid på at gennemfører den test. Ikke mindst skal der lyde en kæmpe tak til Svend Stave for hans utrættelige indsats og de glæder sig til at se medlemmerne tilbage på banen igen

Lyt til netradio