Ny udstilling på Nivaagaards Malerisamling: Skovens tid

Nivaagaards Malerisamling åbner året med en stor særudstilling, Skovens tid, der inviterer publikum til at genoverveje Danmarks forhold til skoven – både historisk, kulturelt og i lyset af de aktuelle grønne ambitioner. Udstillingen vises i perioden 17. januar - 19. april 2026.

En nation, der igen bliver et skovland

I dag fylder skovspørgsmål mere end nogensinde. Som led i den grønne trepart skal skovarealet øges med 40 procent inden 2045, og området med urørt skov skal fordobles. Udstillingen spørger derfor: Hvordan ser fremtidens danske skove ud? Hvad kræver det af os, når naturen rykker tættere på? Og hvilken rolle spiller kunsten, når vi former vores forestillinger om skoven – både før og nu?

Mellem historie og samtid

Skovens tid trækker linjer fra fortidens skovopfattelser til nutidens klimadagsorden. Publikum møder både museets egne historiske værker og en række markante samtidskunstnere: Ahmad Siyar Qasimi, Camilla Berner, Emmarosa Liebgen, James Aldridge, Jesper Just, Pia Rönicke, Rasmus Myrup og Rune Bosse. Trods vidt forskellige udtryk deler de en fælles optagethed af skoven som motiv, materiale eller arbejdsrum.

Nogle kunstnere undersøger menneskets tabte forbindelse til naturen, mens andre aktivt deltager i skovrejsningsprojekter eller arbejder direkte med organiske materialer. Sammen tegner de et mangefacetteret billede af den skov, vi er ved at genskabe – både kulturelt og fysisk.

Skovens genrejsning før og nu

Udstillingen sætter nutidens initiativer i perspektiv. I 1600-tallet så man de sidste oliemalerier udført på træ i Nederlandene, efter at regionens skove var blevet udtømte. I Danmark nåede skovarealet et historisk lavpunkt omkring 1800, hvor blot tre procent af landet var skov. Den efterfølgende genplantning, drevet af ny videnskab og politiske ønsker, blev startskuddet til det skovland, vi kender i dag.

I det 21. århundrede står skoven igen centralt – denne gang som svar på klimakrise, biodiversitetsforringelse og vores stigende behov for rekreativ natur. Udstillingen giver også indblik i forskeres arbejde med at forme fremtidens skove.

Fra fare og fantasi til politisk landskab

Skovens symbolske rolle udfoldes i temaer om folketro, romantik og moderne konflikter. For tidligere generationer var skoven et vildt, gådefuldt sted befolket af hekse, trolde og røvere. I 1800-tallet blev den i kunsten et nationalt symbol – et sted for fred, fordybelse og fællesskab.

I dag er skoven stadig genstand for romantiske drømme, men også for politiske spændinger, som debatten om ulve i Jylland tydeligt viser. Udstillingen spørger derfor, om det i virkeligheden er os, der skal lære at tilpasse os naturens vildskab.

Et levende program

Skovens tid ledsages af historiske genstande, tværfaglig formidling, et omfattende eventprogram med talks og skovvandringer samt særlige forløb for skoler. Museet udgiver desuden en aktivitetsbog baseret på udstillingen og de lokale skovarealer.

Udstillingen åbner døren til skovens mange fortællinger – og til en fremtid, hvor skoven igen får en central plads i Danmark.