Skip to main content

Ny præst i Asminderød-Grønholt Sogn

29. april 2023

Sognepræst Ulla Elvira Hermann er pr. 1. maj ansat som ny sognepræst i Asminderød-Grønholt Sogn. Ulla Elvira Hermann en erfaren og meget dygtig præst, som kender alle facetter af præstegerningen, og derfor vil hun kunne tilføre nye ideer og inspiration til sognet.

- Vi glæder os alle til tage imod Ulla og til at samarbejde med hende, fortæller Sognepræst Hedda Salomonsen, og fortsætter:

I første omgang med en festlig gudstjeneste søndag d. 7. maj kl. 10.30 i Asminderød Kirke, hvor provst over Fredensborg Provsti Hans-Henrik Nissen indsætter Ulla Hermann. Fredensborg Slotskirkes Pigekor synger. Efter gudstjenesten er der reception i Asminderød Sognegård. Alle velkomne denne søndag - så grib muligheden og vær med til at tage imod vores nye præst, slutter Hedda Salomonsen.

Ulla Elvira Hermann sender en stor tak til menighedsrådet i Asminderød-Grønholt Sogn for tilliden. og hun glæder sig til jobbet..

- Jeg er uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet i 2001. Jeg har tidligere været ansat som sognepræst i meget forskellige sogne, herunder Grønland og Sønderjylland, fortæller Ulla Elvira Hermann.

- Jeg har arbejdet som dansk præst i Grønland, som sognepræst og som migrantpræst. Jeg mener, at Folkekirken skal fortælle os, at vi er en del af et større fællesskab, en større historie, og at kirken er et vigtigt sted at have adgang til og at føle sig velkommen i. Jeg glæder mig til at møde jer, slutter Ulla Elvira Hermann

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio