Skip to main content

Korkoncert med nordiske folketoner og sax

30. maj 2023

Fredag den 9. juni kan man kl. 1700 i Teaterhuset, Kalvehaven 6 i Nivå opleve en korkoncert med en god portion swingende vokal jazz, under ledelse af dirigent Jesper Holm.

Nivå Musiklaugs kor har gennem det sidste års tid arbejdet med nordiske folketone. Dirigent Jesper Holm er ofte i Norge, hvor han underviser på musikkonservatoriet i Levanger. Her er han blevet inspireret til at prøve kræfter med joik, som er traditionel samisk folkesang. Jesper har lært joik af de bedste. Han har et samarbejde med den norske/sydsamiske musiker og joiker Frode Fjellheim. Frode er bedst kendt for sit band Transjoik og som komponist af åbningsnummeret til Disneyfilmen Frost.

Koret synger tre joiknumre til deres forårskoncert i Teaterhuset i Nivå

- Derudover byder programmet på numre fra danske folkemelodier og en god portion swingende vokal jazz, som er korets varemærke. Som altid krydres stemmerne med klaver og kontrabas. Som noget nyt er Peter Poulsen med på tenorsaxofon ud over, at han synger med i koret. Og hvem ved, måske vil du høre trompet og whiskers. Dirigenten har tit usynlige instrumenter med, fortæller Vivi Lønborg Andersen, der er formand for Nivå Musiklaugs Kor.

Udover at synge til korets egen store koncert d 9 juni kl 17, åbner Nivå Musiklaugs Kor også Nivå Festival 3 juni kl 12 i Kalvehaven, Nivå.

Til begge arrangementer er der gratis adgang og Fredensborg kommune støtter op om disse..

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio