Skip to main content

Jul med Fredensborg Musikskole

21. november 2025

Musik har en evne til at skabe nærvær og fællesskab. Og det sker måske særligt i juletiden, når tonerne fra velkendte julesange og -salmer fylder rummet. Så sættes den travle hverdag på pause, og vi er tilstede lige nu og her.

Derfor er det en stor glæde for Fredensborg Musikskole, at vi også i år vil optræde med julemusik mange forskellige steder i kommunen.

En særlig begivenhed vil være ’Nissehuekoncerterne’. Musikskolen har haft stor søgning til vores musikkarruseller for 1. og 2. klasse. Næsten 150 elever på tværs af kommunen går til aktiviteten, hvor man sammen synger, danser og bliver introduceret for enkelte instrumenter.

Karrusellerne har snart drejet i tre måneder, og det er blevet tid til at vise familier og andre interesserede, hvad der arbejdes med. Derfor inviterer musikkarrusellerne til tre ’Nissehuekoncerter’, hvor alle optrædende og gæster inviteres til at møde op iført nissehue til en kort fyraftenskoncert. Se i listen nedenfor hvor du kan finde elever fra de forskellige skoler.

Der skal naturligvis også være tid til de store julekoncerter, som i år finder sted i Egedal Kirke d. 3. december kl. 19, i Asminderød Kirke, d. 9. december kl. 19 og på Nivå Skole d. 15. december kl. 18. Ved koncerterne optræder forskellige elever som solister eller i mindre ensembler, så man kan sagtens få glæde af at komme til flere af koncerterne.

Og endelig kan man møde lærere og elever fra musikskolen, når de besøger plejecentrene med lidt julehygge.

Her er listen over de steder, man kan finde Musikskolen:

Den 25. November kl. 16:00: Jul på Humlebæk Bibliotek med violin- og klaverelever
Den 26. November kl. 13.30: Jul på Mergeltoften, Nivå, med børnekoret fra Nivå Skole
Den 01. December kl. 16.30: Nissehuekoncert på Kulturstationen, Humlebæk, med elever fra Langebjergskolen og Humlebæk skole
Den 02.December kl. 16.00: Julehygge på Else Marie Hjemmet, Humlebæk, med klaverelever
Den 03.December kl. 19:00: Julekoncert i Egedal Kirke, Kokkedal
Den 04. December 12.kl. 15:00: Julehygge, Øresundshjemmet, Humlebæk, med klaver-, sang- og guitarelever
Den 04. December kl. 17:00: Julehygge, Lindegården, Fredensborg, med klaver-, sang- og guitarelever
Den 05. December kl. 15.30: Nissehuekoncert på Nivå Skole med elever fra Nivå
Den 09. December kl. 19:00: Julekoncert i Asminderød Kirke, Fredensborg
Den 10. December kl. 17.30: Nissehuekoncert på Musikskolen, Kokkedal Skole, med elever fra Kokkedal, Endrupskolen og Fredensborg Skole
Den 11. December kl. 16.00: Julehygge på Benediktehjemmet, Fredensborg, for guitar-, sang- og klaverelever
Den 15. December kl. 16:00: Julehygge på Egelunden, Kokkedal, for klaverelever
Den 15. December kl. 18:00: Julemusikcafé på Nivå Skole
Den 17. December kl. 15:00: Julehygge på Skovgården, Humlebæk, med klaver og fløjteelever

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio