Skip to main content

Indstil kandidater til Fredensborg Kommunes Handicappris 2024

25. september 2024

Kender du en person, forening, organisation eller privat virksomhed, som har gjort en særlig indsats for at forbedre vilkårene for mennesker med handicap? Så vil vi gerne høre fra dig! Du har muligheden for at nominere en kandidat til Fredensborg Kommunes Handicappris inden fredag den 1. november kl. 12.00.

I år uddeles Handicapprisen for 15. gang, og vi søger personer eller organisationer, der har gjort en forskel for børn og/eller voksne med handicap. Prisen anerkender den ekstraordinære indsats, som bidrager til, at mennesker med handicap kan deltage i samfundslivet på lige vilkår med alle andre.

Kriterier for nominering

Prisen uddeles baseret på ét eller flere af følgende kriterier:

  • Livskvalitet: Der er skabt forhold, der har forbedret livskvaliteten for børn og/eller voksne med handicap.
  • Lighed i deltagelse: Der er skabt muligheder for, at børn og/eller voksne med handicap kan deltage på lige fod med øvrige borgere.
  • Arbejdspladser: Der er etableret arbejdspladser til mennesker med handicap.
  • Aktiviteter: Der er skabt aktiviteter eller udfoldelsesmuligheder for børn og/eller voksne med handicap.
  • Tilgængelighed: Handicaptilgængeligheden er blevet forbedret.
  • Viden: Der er ydet et bidrag til øget almen viden om handicappedes forhold.
  • Inklusion: Der er bidraget til en højere grad af inklusion af mennesker med handicap i det offentlige rum.

Har du forslag til en kandidat, der ikke nødvendigvis falder inden for ovenstående kategorier, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Maja Kristine Andersen.

Sidste år blev prisen tildelt Nivå Bådelaug for deres stærke engagement og frivillige indsats for at inkludere mennesker med handicap i deres aktiviteter.

Sådan nominerer du

Prisen vil blive overrakt på den internationale handicapdag, tirsdag den 3. december 2024.

Send din nominering på e-mail inden 1. november til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..


 Arkvifoto fra 2023 med Nivå Bådelaug.

Lyt til netradio