Hvad sker der egentlig i Egedal Byens Hus?

Svaret på overskriften er: en hel masse! Og det vil aktivitetsudvalget i kulturhuset vise kommunens borgere, når de inviterer til Foreningernes Dag, lørdag den 24. august 2024 fra 10-17. Her vil foreninger fra hele kommunen byde ind med sjove og spændende aktiviteter for børn og voksne.
Kom og oplev både kunst, kultur, sport og bevægelse, når Egedal slår dørene op til en dag fyldt med foreninger, fællesskab og sjov. Der er gratis entré for alle, og programmet byder både på underholdning for store og små.
Kom og sælg dit gamle legetøj
Har du legetøj eller andet til børn, der bare står og fylder? Så tag det med til Egedal og tjen lidt penge til sparegrisen. Fra kl. 10-12 inviterer aktivitetsudvalget nemlig til børneloppemarked, og alle er velkomne til at tage et tæppe med og lave en stand med legetøj, bøger og ting til børn. Hvis du vil have en plads på loppemarkedet, så send en mail til
Aktiviteter for alle aldre
Foreningernes Dag byder på et væld af aktiviteter for alle aldre.
- Kl. 10: Aktivitetsudvalget byder velkommen, hvorefter boder og aktiviteter åbner. Om formiddagen er der ekstra mange aktiviteter for børn og barnlige sjæle, der kan hygge sig med ansigtsmaling, ballondyr, hoppeborg, skattejagt, panna- og bordtennisturnering, loppemarked for børn og meget mere, mens de voksne besøger de mange deltagende foreningers boder og prøver kultur- eller sportsaktiviteter.
- Kl. 12: Madboderne åbner med dufte og smage fra verdenskøkkenet, mens der også sælges kage, barista-kaffe og drikkevarer på pladsen til lave priser. Skal kalorierne brændes af, er der rig lejlighed til at bevæge kroppen, når der bl.a. inviteres til at deltage i TaiChi-undervisning, badminton, skumtennis og pickleball.
Hvis pulsen skal holdes i ro, kan man i stedet kaste sig over quiz, skraldebingo, male, lave eller købe håndarbejde, høre musik og se teater.
Program - gratis aktiviteter og entré
Det fulde program og listen over medvirkende foreninger offentliggøres på oplevfredensborg.dk i starten af august. Der er gratis aktiviteter og entré på dagen, og der sælges mad, kage og kaffe til lave priser. Så tag et tæppe med og få en hyggelig dag i Egedal Byens Hus og den smukke park i Kokkedal.