Havedag ved Rytterskolen i Avderød
Havegruppen og bestyrelsen for Fredensborg Museum søger friske og grønne fingre, til at give et nap med, når der lørdag den 14. oktober holdes havedag. Det er i tidsrummet klokken 11.00-16.00.
- kom og hjælp os med at gøre græsarealet ved det lokalhistoriske museum til en mere spændende museumshave, lyder opfordringen.
Der skal laves pileflethegn, plantes stauder, flyttes æbletræer og lægges forårsløg med mere. Der sørges for at der er materialer og redskaber til rådighed samt lidt forfriskninger undervejs. Små poder er også velkomne, da der er gammeldags legeredskaber, som man kan lege med. I stilfælde af dårligt vejr holdes der pause inde i huset.
Skulle man desuden have stauder til overs er man velkommen til at medbringe disse. Det kan f.eks. være akeleje, bregne, præstekrave, digitalis, høstanemonder, gamle Poulsen-Roser og lignende.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig til havedagen, men der er mulighed for at få afhentet eventuelle stauder til haven ved henvendelse på e-mail adresse
Fredensborg Museum holder til på den gamle rytterskole på Avderødvej 19 i Kokkedal.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.