Er du nervøs for at falde?
Som noget nyt tilbyder Fredensborg kommune nu gratis online kurser med råd og øvelser, til dem som er nervøse for at falde eller som allerede har oplevet at falde. Øvelserne skal være med til at man kan føle sig tryg og mere sikker på benene - hver dag. Disse kurser tilbydes i samarbejde med virksomheden Helpii.
Helpii er en dansk virksomhed, hvis formål er at hjælpe kommunerne med den forebyggende og rehabiliterende indsats og programmet er udviklet i samarbejde mellem Københavns Kommune, Slagelse Kommune og Fredensborg Kommune.
Fredensborg kommune gør dog opmærksom på, at man altid skal tale med sin læge, hvis man er i tvivl om sine problemer og om de er forbundet med sygdom. Her kan man også blive undersøgt nærmere og få en plan for eventuel behandling og træning.
Efter man har gennemgået kurset på Helpii, kan man tage en snak med en af Fredensborg kommunens faldforebyggelseskonsulenter, som er fysioterapeuter. De tilbyder balance- og svimmelhedsudredning samt faldscreening. Tilbuddet er til hjemmeboende ældre 65+ i Fredensborg Kommune som oplever udfordringer med balancen eller er i risiko for at falde.
Tilbuddet kræver ikke henvisning, blot at man har net-adgang. Se mere her: https://helpii.euwest01.umbraco.io/courselandingpage/?CourseId=1438&CommuneId=1144
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.