En milepæl er nået for Generationernes Hus
På byrådsmødet den 26. september blev projektforslaget for Generationernes Hus i Nivå godkendt. Beslutningen er en vigtigt milepæl for projektet, og det betyder, at kommunens rådgivere nu kan færdiggøre de tekniske beskrivelser af bygningerne og gøre klar til entreprenørudbuddet.
På byrådsmødet den 26. september blev projektforslaget for Generationernes Hus i Nivå godkendt. Beslutningen er en vigtigt milepæl for projektet, og det betyder, at kommunens rådgivere nu kan færdiggøre de tekniske beskrivelser af bygningerne og gøre klar til entreprenørudbuddet.
Med beslutningen ligger arkitektur, materialer og disponering af bygningerne fast.
Med Generationernes Hus får Nivå et markant arkitektonisk byggeri. Skolebygningen kobler sig med sine tegl og røde træbeklædning til ringovnens materialitet. En moderne skole der, ligesom ringovnen havde det, vil have stor indflydelse på byens liv og udvikling. Bibliotekets tilbygning rejser sig op mod skolebygningen og binder på denne måde de to bygninger sammen.
De to bygninger vil sammen udgøre nerven i bylivet og danne ramme for mange skole- såvel som kulturbegivenheder. Hallen kobler sig tæt til den eksisterende NKK-hals arkitektur med sadeltaget, men fremstår som en moderne fortolkning med transparente endefacader, som skaber sammenhæng mellem inde og ude.
Næste vigtige milepæl for byggeriet er behandlingen af den lokalplan, som skal skabe det planmæssige grundlag for byggeriet.
Lokalplanen behandles i oktober.
Den aktuelle tidsplan er, at entreprenørudbuddet afsluttes sommeren 2023, og herefter kan byggeriet påbegyndes.
Billederne viser en visualisering af den nye hal i tilknytning til NKK-hallen og skole og bibliotek / kulturhus set fra stationen.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.