Skip to main content

Disc Golf i topklasse på Fredtoften

14. april 2023

Der bliver mulighed for at se disc golf i top-klasse i weekenden den 22. og 23. april, når Kokkedal Open 2023 er første stop på Danish Tour i disc golf. Her mødes de bedste spillere fra Danmark til en 2-dages turnering på den smukke disc golf bane på Fredtoften. Arrangementet er åbent for publikum i alle aldre og der tages ikke entre.

Der vil være mulighed for at se disc golf i top-klasse og for at se, mærke og prøve forskellige disc golf discs (frisbees) ved en af turneringens sponsorer Disc Tree som er tilstede med en pop-up butik ved turneringscentrum.

Kig forbi til en hyggelig dag på Fredtoften disc golf bane. Der vil ikke være mulighed for at spille på banen mens turneringen er igang.

PROGRAM

FREDAG 21. APRIL 2023

Fredag får vi besøg af Prodigy Street Team, som har arrangeret

"Drop-in, putting skills contest" (på putteområdet ved P-pladsen) fra kl. 12-16
Drop-in mini-disc-golf-bane (start tæt ved hul 14's kurv) fra kl. 12-16
"Long distance contest" (ved hvid tee hul 13) kl. 16-18
BEMÆRK: Hul 13 er lukket for træning i dette tidsrum
Læg vejen forbi og hils på folkene i teamet og test dine evner med putter, mini og langdistance driverne!

LØRDAG 22. APRIL 2023

Kl. 07:00-08:00 Registrering og morgenmad til spillere (gratis)
Kl. 08:15 Spillermøde ved turneringscentrum
Kl. 09:00 Tee-off 1. runde (18 huller)
Kl. 12:00-13:00 Udlevering af forudbestilt frokost
Kl. 13:30 Tee-off 2. runde (18 huller)

Efter 2. runde er der mulighed for køb af "HOTDOG DELUXE" fra grillen og hygge ved turneringscentrum!

SØNDAG 23. APRIL 2023

Kl. 07:00-08:00 Morgenmad til spillere (gratis)
Kl. 08:30 Tee-off 3. runde (18 huller)
Kl. 11:30-12:30 Udlevering af forudbestilt frokost
Kl. 13:00 Finale for top 4 i alle rækker (6 huller, flyvende start hvert 12. min.)
Hul 2, 3, 7, 10, 6, XXL (gul tee 4 til kurv på hul 8, 183 m. par 4)
Rækkefølge: FA1, MJ18, MP60, MP50, FPO, MP40, MA1, MPO
Kl. 16:00 Præmieoverrækkelse

Turneringen er sponsoreret af Prodigy Disc Golf som hovedsponor for 2023 Danish tour, og Kokkedal Open er ydereligere sponsoreret af Spar Nord, Disc Tree, Good Dog Disc Golf, Mærkbare. Arrangøren på dagen er den lokale klub Karlebo Frisbee-Golf Klub.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio