Byrådsdebat om ny styrelsesvedtægt: Tung struktur møder kritik fra Dansk Folkeparti

Fredensborg Byråd gennemførte mandag aften andenbehandlingen af styrelsesvedtægten for perioden 2026-2029, en sag der havde skabt tydelige politiske skillelinjer. Styrelsesvedtægten fastlægger rammerne for byrådets arbejde og udvalgsstrukturen og danner grundlag for konstitueringen af det nye byråd den 10. december 2025.

Debatten tog hurtigt fart, da Steen Løfstrøm fra Dansk Folkeparti indledte med skarp kritik af forslaget. Han kaldte styrelsesvedtægten “uholdsmæssig” og mente, at den skabte “en tung og dyr politisk konstruktion med for mange udvalg, for mange vederlag og uklare kompetencegrænser.” Løfstrøm kritiserede også fordelingen af poster i Fredensborg Forsyning, som han mente blev brugt som en “godtepose” til flertallets partier fremfor at følge principper for god selskabsledelse, som anbefalet af KL.

Borgmesteren svarede på kritikken og understregede, at Fredensborg Kommune er en af de mest veldrevne kommuner i landet, med syvogtyve byrådsmedlemmer for at sikre repræsentation af alle kommunens bysamfund. “Hvis vi skærer ned på antallet af byrådsmedlemmer, risikerer vi et demokratisk underskud,” sagde borgmesteren og fremhævede, at antallet var baseret på tidligere anbefalinger fra Strukturkommissionen.

Flere andre byrådsmedlemmer deltog i debatten. Hanne Berg fra SF udtrykte tilfredshed med styrelsesvedtægten og argumenterede for, at den afspejler kompleksiteten i kommunens opgaver. Hun pegede på administrationens notat om PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og støttede, at ansvaret placeres under Børne- og Skoleudvalget, hvilket ifølge hende sikrer faglig sammenhæng.

Carsten Bo påpegede små forbedringer i vederlagsstrukturen for udvalgformænd, som nu får seks gange vederlag fremfor syv, men mente, det kun var et skridt i den rigtige retning. Tine Borch kvitterede for, at betegnelsen “udvalgsformand” fastholdes som standard, med mulighed for, at medlemmer selv vælger en anden titel. Jesper Tvilde fra Konservative erklærede opbakning til andenbehandlingen og fremhævede, at kompromiset om repræsentation i forsyningen var nødvendigt for at sikre flertalets enighed.

Diskussionen mellem Steen Løfstrøm og borgmesteren blev kortvarigt ophedet, især om ytringsfrihed og mindretalsudtalelser. Løfstrøm ønskede protokollering af Dansk Folkepartis modstand, mens borgmesteren pointerede, at mindretalsudtalelser skal være korte og præcise, som styrelsesloven foreskriver. Efter en kort pause blev protokolleringen læst op, hvorefter sagen kunne afsluttes.

Resultatet blev, at Dansk Folkeparti stemte imod styrelsesvedtægten, mens alle øvrige partier stemte for. Sagen understreger de politiske spændinger mellem flertal og mindretal i byrådet og peger på forskellene i opfattelsen af effektiv styring, repræsentation og politiske poster. Styrelsesvedtægten vil nu danne grundlag for konstitueringen af det nye byråd og offentliggøres på kommunens hjemmeside.