Babettes Gæstebud opføres i Gamle Bio
Karen Blixens ikoniske novelle "Babettes Gæstebud" vækkes til live i en magisk dramatisering i Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio torsdag den 24. oktober kl. 19.00. Publikum kan glæde sig til en uforglemmelig aften med skuespiller Anders Ahnfelt-Rønne i hovedrollen, der med stor indlevelse og fortællekunst bringer Blixens værk til scenen.
"Babettes Gæstebud" handler om en ekstraordinær middag, hvor de fineste franske retter og vine serveres. Vi følger den svenske general Löwenhielm, som ser tilbage på den usædvanlige historie om Babette, en fransk flygtning fra revolutionens Paris i 1871. Efter at have slået sig ned i en lille norsk provins, forandres hendes liv, da hun vinder i lotteriet. Med gevinsten beslutter Babette sig for at tilberede et storslået fransk festmåltid for de fromme, lokale indbyggere – en middag, som ændrer deres liv for altid.
Fortællingen blev internationalt anerkendt, da Gabriel Axels filmatisering i 1988 vandt den første Oscar nogensinde til en dansk film.
Anders Ahnfelt-Rønnes fortolkning af Blixens novelle har høstet store roser, senest på Vendsyssel Teater. Anmelder Jørgen Bing skrev begejstret: "Det er en himmerigsmundfuld - såvel gastronomisk som skuespillermæssigt, Anders Ahnfelt-Rønne serverer for publikum. Hans indlevende fortælleteknik får billederne til at eksplodere i publikums indre fjernsyns-apparater. Snyd ikke dig selv for denne smukke og tankevækkende oplevelse!"
Forestillingen varer ca. 2 timer inklusiv en pause, hvor publikum kan nyde lidt godt at drikke.
Billetter koster 100 kr. og kan købes på www.GlBio.dk. Børn under 12 år har gratis adgang.
Sikre dig en billet og tag del i en storslået aften med gastronomi, historie og dramatik i verdensklasse!