Skip to main content

Årets Motiv 2023: en af kommunens mange historiske skatte

10. november 2023

Den 6. november 2023 blev vinderen af Årets Motiv 2023 afsløret. Årets vinder er Bente Rolighed Nielsen, som har indsendt et fotografi, der vil præge Fredensborg Kommunes julekort i år.

Motivet er Nive Mølle taget i et smukt sneklædt landskab. Billedet fanger essensen af julens magi og en af lokalområdets historiske skatte på en enestående måde. Det er stemningsfuldt og tidløst, hvilket giver det et særligt udtryk og kan være med til at vække minder hos beskueren.
Bente Rolighed Nielsen har et særligt forhold til stedet, da både hendes mand og svigerfar har renoveret det til gavn og glæde for alle os andre og de har begge dagligt base med deres virksomheder i nutidens Nive Mølle.

  1. præmien gik til Hanne Winther Nielsen, med en fotocollage af motiver fra Nivå strandenge.

Baggrundsinformation:
Kommunen modtog i alt 17 bidrag til årets kunstkonkurrence med fotos, collager og malerier.
Kulturudvalget har siden 2011 gennemført den årlige kunstkonkurrence om motivet på kommunens årlige julekort, der sendes til kommunens samarbejdspartnere hvert år ved juletid med en hilsen fra borgmesteren og kommunaldirektøren.

Dommerkomitéen består hvert år af formanden for Kulturudvalget Ulla Hardy-Hansen, kommunaldirektøren Mads Toftegaard og direktør for kulturområdet Tine Gram.

Her ses årets motiv:

Lyt til netradio