Læserbrev: Vi skal holde på vandet

af
Flemming Priem
Pens. civilingeniør
Mølledammen 14A
Kokkedal

Vejrmønstret ændrer sig i takt med klimaændringerne. Det er ikke kun temperaturen som stiger. For når temperaturen stiger, kan atmosfæren indeholde mere vand. Og en fugtigere atmosfære betyder mere regn. Men tørkeperioderne bliver længere og regnperioderne bliver kortere. Hvis jorden i en tørkeperiode har et underskud på 100 mm, og de 100 mm kommer på to dage, så er jorden knastør og hård, så at den ikke kan tage imod vandet, så løber det bare henad jorden og kan skabe oversvømmelser af veje og boliger. Dermed har det vand, som der skulle kunne give vækst og afgrøde på markerne, ødelagt det hele. Det er desværre noget, som følger med, når regnen kommer i voldsomme mængder på grund af klimaforandringerne. Regnvandet følger altid den vej, der har størst fald i terrænet.
I forbindelse med klimaændringerne vil der kvantitativt set komme øget pres på den danske grundvandsressource. En stigende nedbørsmængde i vinterhalvåret vil bevirke øget grundvandsdannelse, samtidig med at udnyttelsesgraden om sommeren vil stige. De klimainducerede påvirkninger er uafhængige af grundvandets topologi – der er terrænnære eller dybere grundvandsforekomster. Lokale forhold kan resultere i væsentlige stigninger, hvor grundvandsspejlet overstiger terrænet, og kan resultere oversvømmede arealer. Som følge af det, er der risiko for udvaskning af kvælstof og fosfor fra markerne til overfladevand tiltager. Det forventes, at der kommer flere og længerevarende tørkeperioder, som vil påvirke den terrænnære grundvandsressouce.
Drikkevandet, som ofte er forbundet med det dyberebeliggende grundvand, er forholdsvis robust klimamæssigt.

Flemming Priem
Pens. civilingeniør
Mølledammen 14A
Kokkedal