Skip to main content

Læserbrev: Tre åers aktuelle tilstand i sommer

17. juli 2023


af
Flemming Priem
Pens.civilingeniør
Mølledammen 14A
Kokkedal

Fredensborg Kommune var foran sin tid, da man besluttede at genslynge og frilægge Donse Å. Det er blevet et held i uheld. Lokalplan K 108 for projektet Donse Åpark ved Egedalsvej blev vedtaget i byrådet, men er nu sat på stop.

I dag er Donse Å ren og med rask gennemløb, der dog nogle steder fra Holmegårdsvej og til udmundingen i Usserød Å er spærret af grene og blade, der burde renses op. For Usserød Å gælder det, at vandet er rent og med rask gennemstrømning. Åen burde grødeskæres i nødvendigt omfang her i sommer for at modstå en ekstrem regnperiode med overløb fra Hørsholm Kommunes renseanlæg ved Ådalsvej og vandet fra Sjælsø.

En storstilet naturgenopretningsplan er stemt igennem EU-parlamentet. Hvis dette ikke var sket, ville det være en katastrofe for naturen i Europa, da vores natur ellers ville kollapse og stærkt forringe biodiversiteten (dyr og planter) i hele Europa. Det er planen, at biodiversiteten forøges med 50 procent inden 2030.
Men vi må også her i kommunen tænke med hensyn til fremtiden. Derfor skal det foreslås, at inddrage Nivåens lavbundsjorder i Langstrup Mose til andre formål end landbrug, da jorden ofte vil blive oversvømmet.

Ved Nivåens udløb i Øresund skal det foreslås at etablere en variabel sluse og et stort pumpeanlæg, som kan ”løfte” åvandet over den lukkede sluse, når der er stormflod. Dette for at undgå tilbageløb og oversvømmelse i Nivå By.

Det skal foreslås, at Plan-,Trafik- og Klimaudvalget samt Natur-, Miljø- og Bæredygtighedsudvalget tager disse spørgsmål op snarest belejligt.
Det er hensigten at sende dette brev til Miljøstyrelsen, efter at emnet er debatteret og kommenteret og evt. korrigeret i kommunen.

Flemming Priem
Pens.civilingeniør
Mølledammen 14A
Kokkedal

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio