Læserbrev: Tak til de mange frivillige som bruger sommeren på lokale børneaktiviteter
Af Heidi Boss Nyby
Byrådsmedlem
Skoleferien er stadig i fuld gang. Og i disse uger deltager mange børn i de lokale sommer sport camps, som vi i Fritid & Idræts Udvalget har været med til at støtte. Børnene oplever vigtig succes ved at være fysisk
aktive, bliver udfordret, oplever nye venskaber og lokale fællesskaber. I klubberne gør mange lokale frivillige lige nu en kæmpe indsats for netop det. Tak for jeres store engagement.
Jeg håber, at mange af børnene efter sommerferien får lyst til at fortsætte med fritidsaktiviteterne.
Hvorfor er det så vigtigt? Fordi at være en del af stærke lokale fællesskaber er med til at skabe en god start på et godt liv. Følelsen af at høre til og være en vigtig del af et fællesskab opstår i vores lokale
idrætsforeninger og fritidsaktiviteter. Vi skal derfor sørge for, at det lokale foreningsliv har de bedste vilkår.
Fredensborg Kommune skal være en eftertragtet Kommune for moderne børnefamilier. Og det inkluderer, at vi kan tilbyde det gode familieliv her. Det er derfor vigtigt for Fredensborg Kommune, at der er et stærkt
foreningsliv med gode fritidsaktiviteter til børnene. Vi skal sikre endnu bedre rammer for det lokale foreningsliv, så vi kan have gode fritidsaktiviteter til børnene her. Derfor siger jeg også en kæmpe stor tak til alle de mange dygtige frivillige, som i disse uger i alle
foreningerne er med til at give børnene så mange gode oplevelser. I gøren kæmpe indsats. I gør en forskel!
Med jeres flotte engagement skaber I skønne sommeroplevelser, nye venskaber og lokale fællesskaber her.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.