Læserbrev: Klimaændringerne fortsætter
Flemming Priem
Ingeniør
Mølledammen 14A
Kokkedal
Idag må vi affinde os med klimaændringerne, da vi har overskredet det såkaldte ”Point of no return”. Nu er det sådan, at den globale temperaturstigning er steget 1,3 grader siden den industrielle tidsalders start. Klimaforskerne er enige om, at temperaturstigningen er menneskeskabt.
Men selv hvis Parisaftalen fra 2015 bliver overholdt, vil drivhusgassernes klimaændring nå 3 grader i dette århundrede.Vi må sætte os mere ambitiøse mål, hvis den globale temperaturstigning skal holde sig under 1,5 grader, hvis det overhovedet er muligt.
En nyere videnskabelig rapport indebærer, at der kun er 5 procent chance for at begrænse opvarmningen til under 2 grader.
Lige siden undertegnede læste bogen ”Grænser for vækst” udgivet af Romklubben i 1972, har jeg fulgt udviklingen af klimasituationen; bogen gjorde et stærkt indtryk. Det nyskabende ved bogen var en efter datidens standarter avanceret model, der kunne bruges til at skabe langsigtede scenarier over udviklingen i verden. Modellen er en fortsættelse af ”business as usual”, altså en fortsættelse af langsigtede planer. Modellen viser, at der i det 21.århundrede ville ske et brat og vedholdende fald i industriproduktionen, der så ville blive efterfulgt af et tilsvarende fald i forureningen og befolkningens størrelse!
COP 28 bliver det vigtigste møde nogensinde, der skal forhindre, at naturen – dvs. klimaændringerne – sætter grænsen for væksten og de sociale betingelser for velfærd og en mere
balanceret og bæredygtig udvikling. Derfor er det godt, at der ved klimamødet i Købemhavn i marts 2023 blev enighed om at foreslå oprettelse af en fond, der skal afhjælpe klimatiske skader i lande, der ikke selv har råd til at sætte ind Årsagen til miseren er, at vi bruger altfor meget af Jordens ressourcer. Så skulle vi skulle bruge 4 Jordkloder for at tilfredsstille behovet eller med andre ord i marts have opbrugt ressourcerne for hele året.
Vi ser i dag tørke i Etiopien og Somalia, kraftige tyfoner i USA, udtørrede floder og søer i USA og Europa, skovbrande i bl.a. Europa og udledning af metan fra Sibirien samt oversvømmelser i Pakistan og Sydøstafrika.
FN´s generalsekretær Antonio Guterres udtalte ved Klimatopmødet i 2021: ” Vi skal bygge bro mellem de kløfter, der fører til konflikt. Og vi skal hele de sår, som vi har påført Planeten”.Det kan ikke gå hurtigt nok, dersom det overhovedet er muligt.
Flemming Priem
Ingeniør
Mølledammen 14A
Kokkedal
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.