Skip to main content

Læserbrev: Jeg stiller ikke op – stem ikke på mig til kommunalvalget

18. oktober 2025

Af
Heidi Boss Nyby
byrådsmedlem

Jeg stiller ikke op til kommunalvalget, og det har afledt en række relevante spørgsmål:

Hvorfor siger du det først nu?

Jeg kontaktede faktisk Venstre allerede den 17. september for at fortælle, at jeg trækker mig som byrådskandidat.
Jeg bekræftede det for god ordens skyld med en mail til Venstre den 19. september.
Venstre valgte dog først at kontakte Rådhuset den 1. oktober for at orientere om det.

Hvordan trækker man sig som kandidat til kommunalvalget?

Man henvender sig til sin lokale vælgerforening, som har opstillet kandidaten. Den lokale vælgerforening skal så sørge for hurtigst muligt at tage initiativ til at fjerne kandidaten fra stemmesedlen.

Er du fortsat på stemmesedlen?

Ja, det er jeg desværre. Så når I den 18. november går ned for at stemme, er mit navn fortsat på stemmesedlen.
Det er nu for sent at fjerne det.

Vidste du, at du alligevel ikke var blevet fjernet fra stemmesedlen?

Nej, det har ingen informeret mig om.

Kan vi stadig stemme på dig?

Ja, man kan principielt fortsat sætte kryds ved mit navn.
Men det vil jeg ikke anbefale – stemmen går ikke til mig.
Stem i stedet på en anden god kandidat.

Hvordan har du det med situationen?

Jeg er utrolig ærgerlig over alligevel at stå på stemmesedlen, når jeg ikke stiller op til kommunalvalget.
Det er der noget meget uordentligt ved, synes jeg. Det har jeg det meget svært med.

Er du fortsat i byrådet?

Ja, jeg er fortsat medlem af byrådet og Venstres byrådsgruppe. Det er jeg hele denne valgperiode – dvs. året ud.

Kommer du tilbage til lokalpolitik?

Mon ikke jeg gør det på et tidspunkt igen. Mit hjerte brænder virkelig for at gøre en lokal forskel.
Men for nu er det vigtigt for mig at prioritere min familie. Derfor har jeg valgt at trække mig.

Jeg ønsker alle et rigtig godt valg.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio