DEBAT:..” Mindre bureaukrati i foreningslivet”
Af: Rasmus Østrup Møller
Forleden havde jeg en snak med en god bekendt, som kunne fortælle om de mange administrative og bureaukratiske udfordringer foreninger har.
Foreningerne i kommunen bruger hvert år mange tusinde timer på, at lave regnskab, opkræve kontingent, foretage indberetninger til myndigheder mv.
Det giver god mening, at hvis vi letter disse administrationsbyrder for foreningerne , så bliver der bedre tid til aktiviteterne, og dermed det sjove.
En løsning kunne være et kommunalt foreningssekretariat, som, på foreningernes vegne, varetog opgaverne.
En anden løsning kunne være, at kommunen investerer i et fælles IT system, der sørger for registrering, holdtilmelding, betaling og bogføring.
I Thisted kommunen har man købt systemet Conventus, der vender tingene på hovedet, så kassereren også selv får tid til at dyrke sport.
En tredje løsning kunne være at, at lade kommunens arbejdsløse borgere hjælpe foreningerne med den daglige administration.
Uanset hvilke løsninger man vælger, så er sagen klar. Kultur- og idrætsforeninger er en grundstenene i vores hverdag, og vi skal derfor sikre de frivillige de bedste vilkår, så du og jeg kan nyde godt af alle de gode tilbud der er. Lad os starte med at lette de administrative byrder, så Fredensborg kan blive landets mindst bureaukratiske ”foreningskommune".
Thisted har fundet løsningen:
http://www.thisted.dk/Borger/KulturFritidOplevelser/Foreninger/Conventus.aspx
Med venlig hilsen
Rasmus Østrup Møller
Formand for Socialdemokraterne i Fredensborg
{fcomments on}
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.