Skip to main content

DEBAT:..Lad os gøre et godt skolevæsen bedre.

4. november 2013

af: Rasmus Østrup Møller

Nr. 4 på den Socialdemokratiske liste

Formand for UngFredensborg

 


Til næste år skal alle kommuner implementere den nye folkeskolereform.

Forårets sammenkædning med overenskomstforhandlinger, lockout og heraf følgende ny arbejdstidsaftale, var ikke det bedste udgangspunkt. KL`s behandling af lærerne var uværdig i en helt særlig grad.

I øvrigt med en uskøn arbejdstidsaftale, som resultat.

MEN jeg mener også, at den vedtagne skolereform indeholder særdeles interessante elementer, som kan styrke folkeskolens udvikling i mange år frem.

Mere undervisning på nye og innovative måder, bedre efteruddannelse af lærere og pædagoger og sidste, men ikke mindst, en mere fokuseret udskoling.

Jeg tror der er mange muligheder for, at det bliver en succes.

Vi har i forvejen et godt skolevæsen i kommunen.

Lærere leverer undervisning i høj klasse, og projekter som ”Skolen i virkeligheden” er bevise på, at innovation trives i skolerne.

For at skabe det bedste grundlag, så skal vi også inddrage de mange dygtige pædagoger i kommunens fritids- og ungdomsklubber. 

Dels i undervisningen, men også i tværfaglige aktiviteter, som kan samle på tværs af årgange.

Hvis vi gør det rigtigt, så kan vi tillade os at drømme om, at kommunen får en folkeskole, som kan måle sig med de bedste.

Det vil jeg og mange andre forældre rigtig gerne.

 

Rasmus Østrup Møller Nr. 4 på den Socialdemokratiske liste

Formand for UngFredensborg

{fcomments on}

--

Lyt til netradio