DEBAT :Farvel igen til Byens Hus?

af: Sf i Fredensborg byråd
Folk i Kokkedal husker nok ikke så dårligt, at socialdemokraternes Per Frost Henriksen frimodige beskrivelse af udbygning af Medborgerhuset Egedal til et ’kulturhus’ har en chance for at gå hjem. Per Frost Henriksen synes at tro, at den hovsa-løsning vil blive opfattet som en gave – en belønning for de mange år, borgerne i Kokkedal har ventet på ’Byens Hus’.
Der må være andre end os, der husker forhistorien: løftet fra Karlebo kommune-tiden om BYENS HUS med centrale muligheder for aktiviteter, kultur og møder i forbindelse med idrætsfaciliteterne ved skolerne i Kokkedal og grundsalg for mange mio kr, der hurtigt forsvandt ned i den slunkne kommunekasse i den sammenlagte kommune. Men - løftet blev ført videre i Fredensborg kommune, bl.a. også støttet af de konservative, der nu også er gået fra det løfte.
I budgetforliget for 2013-2016 var der indregnet en opsparing til Byens Hus i Kokkedal, så vi i 2016 havde 15 mio kr. Realdania har bevilget 9 mio kr til projektet, så der i alt var 24 mio. kr til projektet i 2016.
I 2014 og 2015 og meget tidligere har der været nedsat borgergrupper, der har givet indspark til indhold og placering af huset, nu i forventning om projektets realisering fra 2016.
Disse aftaler og berettigede forventninger er nu erstattet af 5 mio. kr. til en tilbygning til Medborgerhuset ’Egedal’ ,og Byens Hus med dets mangefacetterede indhold er erstattet af et smukt upraktisk hus med en ikke nærmere defineret tilbygning.
Man kunne sige løftebrud, tyveri, demagogi, discount. I hvert fald synes vi , at det er for sølle.
Kokkedal har fortjent meget bedre.
Sf i Fredensborg byråd
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.