Skip to main content

DEBAT:..Fartkontrol skal ikke være en pengemaskine

23. september 2013

af: Thomas Bak (V)

Formand for Trafiksikkerhedsudvalget, Fredensborg Kommune

 

Som formand for Trafiksikkerhedsudvalget i Fredensborg Kommune ligger trafiksikkerheden mig selvsagt meget på sinde.

Derfor ser jeg også med større og større undren på, at Politiets fartkontroller har antaget en karakter, hvor det ikke er trafiksikkerheden, der er det styrende, men derimod at der skal kradses så mange penge ind, som overhovedet muligt.

Jeg vil gerne slå fast, at hastighedsgrænser selvfølgelig skal overholdes.

Og kører man stærkere end tilladt, så skal der også vanke en bøde.

Men ikke alle steder er en overskridelse af hastigheden lige farlig, og her bør Politiet prioritere ressourcerne til gavn for trafiksikkerheden frem for pengekassen.

Det er ikke tilfældet i dag. Faktisk er det sådan, at jeg positivt kan udpege 4-5 steder alene i Fredensborg kommune, hvor Politiet regelmæssigt gennemfører fartkontroller, og ingen af stederne er det, vi i fagsprog kalder en sort plet.

Det vil sige et sted, hvor der sker mange ulykker.

Derimod har jeg sjældent hørt om en fartkontrol, hvor ulykkerne er flest.

Derfor skal der fra min side lyde en opfordring til Politiet: Stop kassetænkningen og tag i stedet hånd om trafiksikkerheden

Mvh.

  Thomas Bak (V)

Formand for Trafiksikkerhedsudvalget, Fredensborg Kommune

Blåbærhaven 8, st.tv.

2980 Kokkedal

{fcomments on}

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lyt til netradio