DEBAT: Den tidlige indsats er vigtig

af: Charlotte Sander
Bo Hilsted
Ergin Özer
Medlemmer af Børne og Skoleudvalget(S)
Vi har læst Frederiksborg Amts Avis’ artikel om stoffer blandt Kommunens unge og konstaterer, at det kunne se ud, som om stofmisbruget blandt de unge i vores kommune er stigende. At vores forebyggende indsats ikke er stærk nok.
Det må vi selvfølgelig undersøge, og vi vil bede om at få en sag på i Børne og Skoleudvalget og vil samtidig arbejde for, at der tilføres ekstra ressourcer til det opsøgende arbejde blandt de unge.
I øjeblikket ligger størstedelen af den forebyggende indsats på skolerne i form af SSP-medarbejdere, men noget tyder på, at der skal omprioriteres indenfor området eller måske endnu bedre, tilføres indsatsen øgede midler.
Jo tidligere, man griber ind, jo bedre resultater – dette er en investering i unges fremtid, og hvad der starter som harmløs optakt til fester kan få katastrofale konsekvenser senere hen i livet.
Charlotte Sander
Bo Hilsted
Ergin Özer
Medlemmer af Børne og Skoleudvalget(S)
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.