Skip to main content

Fredensborg Bibliotek sætter fokus på digital svindel

Hvordan gennemskuer man falske mails, svindelopkald og mistænkelige beskeder på sociale medier? Det kan man blive klogere på fredag den 6. marts klokken 13 til 14.30, når Fredensborg Bibliotek inviterer til oplæg om digital sikkerhed.

Uanset om man handler på nettet, deltager i konkurrencer, læser e-mails eller taler i telefon, kan man møde forsøg på digitalt snyd. Derfor giver bibliotekernes digitale formidler Tobias Bidstrup Ebbesen konkrete råd til, hvordan man navigerer ansvarligt og undgår at blive svindlet – både online og i telefonen.

Deltagerne kan blandt andet høre om, hvordan man laver sikre adgangskoder, se eksempler på virkelige snydebeskeder og få vejledning i, hvad man bør gøre, hvis man udsættes for et svindelforsøg.

Arrangementet byder også på mulighed for at stille spørgsmål og dele egne erfaringer med digital sikkerhed i en fælles samtale.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og kan ske via Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside.

  • Læst: 229
Lyt til netradio