Lørdag den 27. august byder Sletten Havns Venner velkommen til den traditionelle havnefest i det lille hyggelige havnemiljø i Sletten. Der er gratis sildebord kl. 12.00 sponsereret af Sletten Fiskehus. Herefter er der flere arrangementer og aktiviteter til børn og voksne. Til slut er der dans og underholdning i teltet.
Lørdag den 27. august byder Sletten Havns Venner velkommen til den traditionelle havnefest i det lille hyggelige havnemiljø i Sletten.
Der er gratis sildebord kl. 12.00 sponsereret af Sletten Fiskehus. Herefter er der flere arrangementer og aktiviteter til børn og voksne. Til slut er der dans og underholdning i teltet.
I løbet af dagen bydes bl. a. på et fiskebassin hvor der afholdes krabbevæddeløb, keglebanen tilbyder fine præmier til de dygtige spillere. Til børnene har Rodes Magasin en spændende spillebod herudover er der også en fiskedam hvor alle vinder præmier.
Om eftermiddagen optræder teatergruppen Ragnarock med forskellige sketchs og underholdning.
Hjemmeværns inspektionsskibet fra Helsingør er ankret op for enden af havnen, hvor alle får mulighed for at komme ombord og se alle de tekniske færdigheder.
Der er et stort stævne i havnen med omkring 10-15 smakkejoller, der er meget at følge med i.
Hele dagen kan der købes lækre pølser og fiskefrikadeller, kageboden tilbyder nybagt kage og kaffe.
Den store grill er klar fra kl. 17.30 hvor slagter Bagger serverer god og dejlig aftensmad til fornuftige priser.
Fra kl. 19.30 spiller det lokalkendte Dusty Road orkester op til dans og underholdning i teltet.
Festen slutter kl. 24.00 - Alle er særdeles velkommen til en hyggelig og spændende dag i Sletten Havn
- Læst: 8765