6. juli 2021
Der var underholdning for de helt små og de lidt ældre, da Sommer i Humlebæk blev skudt i gang i anlægget ved Humlebæk Station i lørdags med dukketeater og cabaret-koncert. Forventningsfulde små ansigter brød ud i latter, da den nøgne kejser trådte frem på scenen i eventyret ”Kejserens nye klæder”, der spillede som dukketeater på plænen i anlægget lørdag formiddag. Det var Kulturstationen og Humlebæk bibliotek, der stod bag det gratis familiearrangement, som er en del af samarbejdsprojektet ”Sommer i Humlebæk”.