Skip to main content

Der er noget at tale om på biblioteket

Er man til interessante samtaler med spændende mennesker, inviterer Fredensborg Bibliotekerne til fire samtalesaloner i efteråret Samtalesalonerne er efterhånden blevet et populært koncept på Fredensborg Bibliotekerne, som fortsætter traditionen med fire saloner på efterårets program.

Er man til interessante samtaler med spændende mennesker, inviterer Fredensborg Bibliotekerne til fire samtalesaloner i efteråret Samtalesalonerne er efterhånden blevet et populært koncept på Fredensborg Bibliotekerne, som fortsætter traditionen med fire saloner på efterårets program.

Den første samtalesalon er på Nivå Bibliotek 5. september, hvor temaet er magt, der også er efterårets store litterære tema på biblioteket. I oktober er der masser af fejring i Fredensborg, når slottet og byen fylder 300 år, og derfor er det oplagt at tale om temaet hjemstavn, når der 10. oktober afholdes samtalesalon i Fredensborg. I løbet af efteråret skal danskerne tage et valg ved stemmeurnerne, hvis der bliver udskrevet folketingsvalg. Temaet for novembers samtalesalon i Nivå 3. november er derfor valg i alle afskygninger – ikke kun de politiske. Årets sidste samtalesalon afholdes i Fredensborg 12. december, hvor emnet er hverdagen.

Til samtalesalonerne er der på forhånd udvalgt inspirerende og provokerende spørgsmål, der skal åbne op for samtalen og gøre deltagerne nysgerrige på hinanden. Man skal ikke være nervøs for ikke at have nogen at tale med eller ikke at have noget at tale om. Værterne sørger nemlig for begge dele, ligesom man altid kommer til at tale med flere forskellige personer. Det er således heller ikke nødvendigt at medbringe sin egen samtalepartner, og man kan derfor sagtens møde op alene. På den måde møder man nye mennesker, som måske er anderledes end en selv, og som man normalt ikke ville have lært at kende.

Programmet for efteråret ser således ud:

Mandag 5. september, kl. 10-12, Nivå Bibliotek: MAGT
Mandag 10. oktober, kl. 17-19, Fredensborg Bibliotek: HJEMSTAVN
Torsdag 3. november, kl. 10-12, Nivå Bibliotek: VALG
Mandag 12. december, kl. 17-19, Fredensborg Bibliotek: HVERDAG

Det er gratis at være med og kræver ingen tilmelding. Man skal bare møde op iklædt sit bedste snakketøj og være klar til at møde nye mennesker og få nogle interessante samtaler om dybe emner.

  • Læst: 3590
Lyt til netradio