Biblioteksforedrag om din formbare hjerne
På Humlebæk Bibliotek torsdag den 7. oktober klokken 19-21 fortæller forfatter og foredragsholder Anette Prehn på underholdende og jordnær vis om hjernens formbarhed og ændrer sig livet igennem.
På Humlebæk Bibliotek torsdag den 7. oktober klokken 19-21 fortæller forfatter og foredragsholder Anette Prehn på underholdende og jordnær vis om hjernens formbarhed og ændrer sig livet igennem.
Anette Prehn gør publikum meget klogere på, hvad der gemmer sig i vores hoveder.Modsat hvad forskerne tidligere troede, har hjernen nemlig vist sig at være formbar livet igennem, og den ændrer sig efter, hvordan du bruger den.
Så kom og bliv klogere på, hvorfor det er vigtigt at lære nyt livet igennem, og hvorfor vi stimulerer både hjerne, krop, tanker og følelser, når vi begynder at gøre ting en lille smule anderledes.
Foredraget henvender sig til et voksent publikum. En billet koster 50 kroner og skal købes på Fredensborg Bibliotekernes hjemmeside.
Anette Prehn er sociolog, videnskabsformidler og forfatter. Hun er kendt for sin skarpe og jordnære formidling, der gør hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle. Hun har bl.a. skrevet ”Hjernesmart”-trilogien og ”Det syngende menneske – nye veje til forbundethed”. Derudover udkommer hun på Gyldendal med ”På jagt efter Jeppe Aakjærs usungne sange” den 14. okt.
- Læst: 4261