Lopper og livejazz i Fredensborg bymidte
Når Foreningen Fredensborg Smukkest lørdag den 4. september arrangerer Loppemarkeded på gågaden i Fredensborg By, ja, så bliver det for fuld musik, i ordets bogstaveligste forstand. I samarbejde med Fredensborg Jazzklub bliver der nemlig live musik i gaden ved det sjællandske orkester Six Foot Stompers. De spiller traditionel jazzmusik og kan i år fejrer 30 år på landevejen.
Når Foreningen Fredensborg Smukkest lørdag den 4. september arrangerer Loppemarkeded på gågaden i Fredensborg By, ja, så bliver det for fuld musik, i ordets bogstaveligste forstand. I samarbejde med Fredensborg Jazzklub bliver der nemlig live musik i gaden ved det sjællandske orkester Six Foot Stompers. De spiller traditionel jazzmusik og kan i år fejrer 30 år på landevejen.
Samarbejdet mellem de to lokale foreninger, kom i stand, da begge foreninger ønsker at sparke liv i byen igen efter corona-pandemien og nu hvor der er givet grønt lys for afholdelse af sociale og kulturelle arrangementer, er det oplagt at slå pjalterne sammen ved denne begivenhed. Hen mod 100 loppeboder vil fylde gågaden i Fredensborg fra kl. 09.00 til kl. 14.00 mens den levende musik spiller ved torvet fra kl. 11.00 og til kl. 13.30. Arrangementet med Six Foot Stompers er gjort muligt med økonomisk støtte fra Spar Nord-fonden.
Six Foot Stompers er i jazzhistoriens skær er et ” ungt ” orkester, men alle seks musikere har en lang musikalsk fortid, ikke blot inden for traditionel jazz, men også swing- og big band musik, skifflemusik, rockmusik samt Dansk, Irsk og Skotsk folkemusik. Sammen repræsenterer orkestret således en musikstil, der har sine rødder i den traditionelle New Orleans- og Dixielandjazz tilsat de krydderier, inspiration fra andre stilarter giver.
Bandets medlemmer: Jens Brandt, klarinet- Gunnar Bay, trombone og vokal. Torben Junker, banjo – Lars Nielsen, bas – Torben Kousholt Mikkelsen, trommer. Ved dagens arrangement medbringer Six Foot Stompers den svenske trompetist Jack Andersson som gæstesolist.
Fredensborg Jazzklub har desuden snart sæsonpremiere, idet at man allerede den 17. september får besøg af The Spirit og New Orleans ved et arrangement på Fredensborg Store Kro inkl. middag og dans. Senere på sæsonen kommer Six Foot Stompers tilbage til Fredensborg.
-Loppemarkeds-dagen er derfor en glimrende optakt til at fortælle folk, at der stadig er en jazzforening i Fredensborg, udtaler Ole Holde, formand for Fredensborg jazzklub. Ønsker man at få en stand ved loppemarkedet kan det fås booking online på https://www.billetten.dk og så sikre sig at det er det korrekte loppemarked, som man booker stand hos, ellers kan man også gå på Facebook og finde FredensborgSmukkest side. Så kommer det frem der, oplyser Kurt René Jensen fra FredensborgSmukkest.
- Læst: 4250