Hamlet på Kronborg er med i finalen til Oplevelsesprisen 2015
Hamlet-forestilling med Staatsschauspiel Dresden var en imponerende opsætning på dette års Shakespeare Festival at Hamlets Castle i august.
Hamlet-forestilling med Staatsschauspiel Dresden var en imponerende opsætning på dette års Shakespeare Festival at Hamlets Castle i august.
Forestillingen og den tilbagevendende festival er derfor med i finalen til Oplevelsesprisen 2015, og derfor beder HamletScenen læserne om hjælp til at komme i mål.
”At være med i finalen er stort, men vinde prisen for Danmarks største oplevelse i vores kategori er jo det største”, udtaler HamletScenens direktør, Lars Romann Engel.
Vinderen findes via afstemning på nettet og derfor beder HamletScenen læserne om hjælp.
”I kultur kategorien er vi oppe imod fire andre store organisationer og oplevelser. Vi har derfor brug for al den hjælp vi kan få, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at vinde prisen med flest stemmer”, fortsætter Lars Romann Engel.
Man stemmer via hjemmesiden www.oplevelsesprisen.dk og hver en stemme er vigtig. stemmerunden løber frem til den 5. oktober. Vinderen offentliggøres den 6. oktober.
Alle der deltager og stemmer på deres favoritoplevelse er med i konkurrencen om oplevelsespræmier for 50.000,- kr. Oplevelsesprisen er arrangeret af Small Danish Hotels og DuGlemmerDetAldrig.