Skip to main content

Læserbrev: Hvad gør landbruget for at reducere udledning af klimagasser?

27. maj 2024

af
Flemming Priem
Pens.civilingeniør
Mølledammen 14A
Kokkedal

I Fredensborg Kommune er de mange små landbrug bibeholdt og drives hyppigt som hel- eller deltidslandbrug med enten korn eller hestehold. Fredensborg Kommune rummer ca. 330 landbrug med over 2 hektarer jordtilliggende. Den altoverskyggende del af det er i det åbne land, der ikke er bebygget eller planlagt til bebyggelse, da størstedelen af arealerne drives som landbrug eller skovbrug.

Landbruget er det erhverv, der har størst betydning for naturens og miljøets tilstand i Danmark. Produktionen for landbruget i Fredensborg Kommune lidt speciel, da det er domineret af hestehold og græsmarker, og ikke kvæg, grise og fjerkræ.

Det har nu vist sig, f.eks. i Langstrup Mose, at der i lavbundsjorder absorberes langt mere CO2, end det forventedes ifølge et studie fra Århus Universitet. Det er husdyr, der er hovedårsagen til udledning af næringsstoffer til vandmiljøet ( har betydning for fiskelivet og vandplanter i åer, fjorde, søer og det åbne hav), der har bevirket udledning af klimagasser. Folketinget har vedtaget en bindende klimalov, der sikrer, at Danmark får reduceret udledningerne til atmosfæren med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990 og klima,neutralitet i 2050.

Det betyder dog ikke, hvor meget landbrugets udledninger skal være reduceret, men lovfæster 70 pct.- målet og forpligter til konkret handling.

Så nu er det vigtigt , hvad landbruget i Fredensborg Kommune gør for at reducere udledningen af klimagasser og opfylde klimaloven. På grund af Fredensborg Kommunes lidt specielle landbrug med hestehold. skovbrug og lidt kornmarker, må det antages, at landbruget i kommunen er meget atypisk for Danmark som helhed, hvor traditionelle landbrug typisk omfatter kvæg, svin og fjerkræ.

Lyt til netradio