Læserbrev: Alle røde lamper blinker under klimakrisen
Flemming Priem
Pens.civilingeniør
Mølledammen 14A
Kokkedal
Vi er på vej til at umuliggøre vores fortsatte eksistens på Jorden. Det gælder mange forhold, hvor kun nogle af de vigtigste skal nævnes her. For eksempel Sibiriens permafrost i tundraen, der langsomt tør op som følge af den højere globale temperatur. Metan, der er en meget stærk klimagas stiger op i atmosfæren og forstærker CO2-udledningen fra andre kilder. Drivhusgasserne lægger sig som et tæppe omkring Jorden og holder på varmen. Indlandsisen i Grønland smelter 5 gange hurtigere end tidligere og bevirker en havvandsstigning, der accelererer med foruroligende fart. Hvis al indlandsis smelter, vil det bevirke en havvandsstigning på 7 meter og trække den lune Golfstrøm væk fra Danmark, så det i fremtiden bliver hundekoldt her i landet, hvis forudsigelsen holder stik .Det er én teori.
Indlandsisens bræer i Grønland trækker sig omkring 30 cm tilbage dagligt, og også denne virkning foregår hurtigere år for år.
For min egen regning og risiko har jeg en begrundet formodning om at den formindskede ismasse bevirker, at Jordens tektoniske plader forskubbes og bevirker flere jordskælv og vulkanudbrud. Vi oplever det i denne tid i Island, hvor der er flere vulkanudbrud.
Ved en nylig opinionsundersøgelse fra Oceanic To Day har man spurgt,” hvilke miljøproblemer bekymrer dig mest”. Resultatet er:
1) Klimaforandringer: 30 procent,
2)Forurening af drikkevand: 25 procent, Forurening af hav, fjorde, åer og søer: 14 procent,
3)Skadelige kemikalier: 10 procent, Luftforurening: 6 procent, At planter og dyrearter uddør: 6 procent, Ved ikke/ ingen af disse: 6 procent og støj: 3 procent.
I lidt større perspektiv gælder det, at mellem 1970 og 2019 har verden været ramt af 11.072 katastrofer relateret til vejr, klima eller vand, ifølge FN´s Meteorologiske Organisation.
Som et eksempel kan nævnes stillehavsøen Tuvalu. Her har Australien tilbudt øens beboere at flytte til Australien på grund af havvandsstigning.
Ved den nylige stormflod her i landet begyndte man at interessere sig for klimasikring af kyster og havne. Det sker efter, at skaderne er sket. I stedet burde man søge stormflodssikring for fremtiden, hvor prisen bliver svimlende. Her må såvel staten, regioner og kommuner træde til med hjælp sammen med private grundejere, hvis vi skal redde, hvad reddes kan.
af
Flemming Priem
Pens.civilingeniør
Mølledammen 14A
Kokkedal