Få en enestående og herlig oplevelse. Mød og lyt til tv-vært, journalist og forfatter Søren Ryge Petersen. Han kommer fra sit hjem i Djursland på besøg i Rungsted den 21. august og fortæller om haver med spontan inspiration fra en 150 år stor gammel have.
Få en enestående og herlig oplevelse. Mød og lyt til tv-vært, journalist og forfatter Søren Ryge Petersen. Han kommer fra sit hjem i Djursland på besøg i Rungsted den 21. august og fortæller om haver med spontan inspiration fra en 150 år stor gammel have.
Rammen er Billeshave, oprindeligt bygget som sommerhus i 1863. Adressen er Rungsted Strandvej 47B.
Dagens event åbnes af formand for Hørsholm Kommunes Kulturudvalg Caroline Viktoria Christensen. Teltet er slået op, stolene sat frem, og havevandringen transmitteres direkte op til teltet. Men nyd ellers dagen ude og inde, og bliv klogere på alt lige fra husets historie til biernes liv og ikke mindst prinsesse Brunhilde, der løber hjemmefra for at fiske…
Der er desuden hjemmebagte boller, kager, saft og syltetøj.
Billeshaves nuværende ejere er fjerde generation på stedet. Søren Ryge går også på havevandring med den ene af husets nuværende ejere, Jan Grönholm, som faldt for haven for snart 20 år siden, da han blev giftet ind i familien. En have som han siden er gået i zen med og har udviklet på med nye og selvforsynende, genbrugsgamle ideer. En lille udstilling af hans billeder fra haven kan ses i husets Gæstebo.
Ligesom de sidste år holder Billeshave åbent hus og have for alle generationer. Årets tema er HAVEN. Dagen byder også på såvel dukketeater i baghaven, naturworkshop og havesange som oplæg om biavl her og i Ukraine.
Billeshaves ejere er nemlig også biavlere i det små og arbejder for et blomster- og insektrigt miljø uden brug af gift. Igennem Hørsholm Biavlerforening har de fået kontakt med nye tilflyttere fra Ukraine, Hanna og Anatoliy Fesenko. Anatoliy og Hanna er økologiske biavlere gennem 42 år fra Kharkiv-området. De vil, med hjælp fra tolke, give indblik i en anden kulturs måde at arbejde med bier og blomster på.
- Læst: 4245