Med svenske tv-reklamer og deltagelse på møde og turistmesser i Malmö og Göteborg sætter Unikke Mødesteder nu alle sejl til for at trække svenske virksomheder til Nordsjælland. Deltagelse på Möten & Events Öresund 2014 bliver første skridt i den retning.

D. 29.-30. januar indtager 13 nordsjællandske mødesteder Malmö. Sammenslutningen Unikke Mødesteder i Kongernes Nordsjælland drager over sundet for at påvirke svenskernes mødevaner. Det er anden gang de deltager på Möten & Events Öresund. Men denne gang er det med en mere målrettet dagsorden:

- Nu kender vi efterhånden svenskerne. Vi har en rigtig god fornemmelse af, at det svenske mødemarked er ved at være modent til Nordsjælland. Mange sydsvenskere har holdt møder i København, er glade for Danmark og den danske mentalitet, men vil gerne prøve noget nyt. Og så ligger vi lige for. Transporten er kort, her er højt til loftet og så kan de nå frem og tilbage samme dag, siger Berit Elmark, chefkonsulent for møde og erhvervsturisme i VisitNordsjælland. Hun er heller ikke i tvivl om, at kursen giver danskerne medvind:

Fribilletter til interesserede

- Vores store force er samarbejdet på tværs. Vi er 13 mødesteder, der er gået sammen om at skræddersy de helt rigtige mødepakker til andre virksomheder. Det betyder, at du f.eks. kan holde dit møde i kunstens tegn på Konventum, spise historisk på Kronborg og overnatte med havudsigt på Marienlyst Hotel. De mange måder at sammensætte opholdet på adskiller Nordsjælland fra andre destinationer.

- Når vi deltager på messen er vores forventning at øge svenskernes kendskab til Nordsjælland. Med tv-reklamer på Sveriges TV4 og brochure på svensk går vi skridtet videre end sidste år.

- Og drømmen er da, at vi får nogle konkrete ordrer med hjem, siger Berit Elmark, der følger den sydvenske indsats op med flere gode pakker til svenskerne længere nordpå, når Sveriges største rejsemesse TUR 2014 løber af stablen i Göteborg til marts.

Möten & Events Öresund 2014 er for eventarrangører og mødeplanlæggere på begge sider af sundet. Det er anden gang messen afholdes med deltagelse af mellem 50 – 100 svenske og danske mødesteder. Messen er åben for publikum d. 29.- 30. januar fra kl. 9-16 og finder sted på MalmöMessen i Malmö.

Unikke Mødesteder har endnu gratis billetter til arrangementet. Hvis du er interesseret i at deltage eller høre mere henvend dig gerne til Berit Elmark: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. tlf.: +45 4072 5249.
”Unikke Mødesteder i Kongernes Nordsjælland” er et netværk af nordsjællandske mødesteder under VisitNordsjælland. Sammen arbejder de for at tiltrække møder, konferencer og selskaber til Nordsjælland.

Se mere her: www.unikkemoedesteder.dk

{fcomments}