God adfærd på vejene er en del af forklaringen på, at medlemmer med bil i GF Nordsjælland/Storkøbenhavn i år kan dele mere end seks millioner kroner på bilforsikringen.

I disse dage får nordsjællandske GF-medlemmer med bil besked om, hvad overskudsdelingen konkret kommer til at betyde for dem. Regnskabet er nemlig gjort op, og i år bliver der i alt mere end seks millioner kroner til deling. Det svarer til otte procent af forsikringen.

- Igen i år har vores medlemmer kørt rigtig pænt. Gode og dygtige bilister betyder færre bilskader, og det er med til at sikre en høj tilbagebetalingsprocent, som alle vores medlemmer med bil nu får glæde af, siger Kim Friland, som er formand for GF Nordsjælland/Storkøbenhavn.

Helt konkret betyder overskudsdelingen billigere forsikringer i 2022 for det enkelte medlem, da den enkeltes andel af overskuddet trækkes fra prisen på forsikringerne, når de skal fornys. Også på de øvrige forsikringer er der udsigt til overskudsdeling for de nordsjællandske GF-medlemmer. På de andre privat-forsikringer som fx hus, indbo og ulykke får medlemmerne fratrukket 6 procent af prisen, mens det på erhvervsforsikringerne er 4 procent.

Den gode adfærd gavner alle

I GF Forsikring er det ikke aktionærer, der skal skumme fløden af et godt regnskabsår. Grundtanken har siden stiftelsen i 1967 været, at medlemmerne skulle dele årets overskud - og dermed lever GF op til solidaritetstanken i ordets mest bogstaveligste forstand: Jo færre skader, jo mere overskud til alle - uanset om man har haft en skade eller ej. Og her har den enkeltes adfærd indflydelse på resten af medlemmerne.