Gourmetfestival med en unik tre-i-en oplevelse i uge 30. Besøg tre af Nordkystens producenter af mad og drikke - smagning undervejs og spisning om aftenen.

 

Man kommer på besøg på følgende gårde i Nordsjælland:

Fåregården Højbogård, Vineriet Garbolund, Schumachers Brændevin.

PROGRAM:

14.00: Turen starter på Garbolund, Helsingevej 7, 3200 Helsinge

Kort rundvisning på den smukke gårdBesøg i vineri og lager. Vi smager på gårdens vin i haven. Herfra kører vi til vinmarken, hvor der fortælles om dansk vinavl. Afgang 15.45. Turen går videre til Højbogård

Garbolund drives af Jette Haugaard, som ved ankomsten vil fortælle om den autentiske og bevaringsværdige gård i landsbyen Annisse. Derefter bliver der lejlighed til at se Garbolunds vineri, og gæsterne får mulighed for at købe vin fra gårdens lager.

16.00: Ankomst til Højbogård, Troldemosevej 2, 3200 Helsinge

Introduktion til en fåregård i Nordsjælland. Opvisning med hyrdehunde. Der smages på gårdens lammespegepølser i haven. Afgang kl. 17.00. Turen går til Schumachers

Højbogård drives af Selma Bergenholz. Selma er producent af bæredygtigt, dansk lammekød. Det ferske kød bliver solgt i hendes lille butik, som har åben fredag og lørdag i sommer-halvåret. Der bliver også forhandlet økologisk fåreost fra Holland, spegepølser, rullepølser, grillpølser og is af fåremælk.

17.15: Ankomst til Schumachers, Birkehøjvej 8, 3200 Helsinge

(Parkering foran ved træet)

Rundtur i snapseriet. Brændevinens historie. Schumacher og økologi. Forskellen på almindelige brændevine og fadlagrede brændevine. Vi serverer et blandet udvalg af vine og brændevine med forskellige små retter til, så vi får en masse Smag på Nordsjælland-oplevelser. Dagen slutter kl. 20.00

Dan Schumacher er kok og én af pionererne, der har moderniseret den danske snaps og brændevin.

Schumachers Brændevin handler om innovation og nye smagsoplevelser. Sortimentet byder på mange smagsvarianter og kunderne er mange: Fra Restaurant Noma til Roskilde festival og Kødsnedkeren i Ørby - forskellige ønsker til forskellig smag.

Fælles er smagen af natur - hældt på flaske i Schumachers snapseri.

Dato og tid

22/07/2013 - 26/07/2013Mandag, Onsdag, Fredag14:00 - 20:00

Pris

Billetter: 22-07-2013 - 26-07-2013 500,00 DKK - 500,00 DKK

{jcomments off}

Kommenter artiklen via din Facebook konto

{fcomments}