Danskerne har i stigende grad søgt på danske destinationer på Hotels.com i juni - specielt byerne i det nordsjællandske samt i Midt- og Nordjylland synes at have lokket danskerne til tasterne, med slotsbyen Frederiksborg som den mest søgte destination på hotelbookingportalen Hotels.com.

Kun tre udenlandske destinationer har sneget sig ind på Hotels.com’s Hotlist for juni 2013.

Koralblåt vand, kridhvide sandstrande, palmer, sydens sol samt chancen for at gøre brug af både klip-klappere og saronger er ikke

nødvendigvis det, der lige nu trækker i alle danskere. For når danskerne har drømt sig væk på ferie eller weekend get-away i juni måned, er tankerne nemlig gået til natur- og kulturoplevelser inden for landets egne grænser.

Og specielt byerne i det nordsjællandske samt i Midt- og Nordjylland synes at have lokket danskerne til tasterne. Således er søgninger på Frederiksborg steget med 189 pct., mens søgninger på Løgstør og Vejle er steget med hhv. 162 pct. og 150 pct. Det viser hotelbookingportalen Hotels.com’s seneste søgetal for juni 2013, der sammenligner søgningerne med samme periode sidste år.

Danmark er dejlig

Faktisk fylder de danske byer mere end vanligt på listen over destinationer, som danskerne i stigende grad har søgt på i juni måned. Således udgør destinationer inden for landets grænser mere end halvdelen af listen (7 ud af 10) med slotsbyen Frederiksborg som den mest søgte destination.

At danskerne i stigende grad har søgt på destinationer inden for landets grænser, kommer ikke bag på Yvonne Bonanati fra Hotels.com:

”Der er ingen tvivl om, at mange af de danskere, der ikke skal udenlands i årets sommerferie, er blevet lokket til tasterne i håbet om at finde et godt tilbud i Danmark. Vejret har ikke vist sig fra sin allerbedste side endnu, og så er det nærliggende at opleve kongerigets mange kulturelle og spændende tilbud, som man ikke altid når i en travl hverdag. F.eks. det overdådige og imponerende Frederiksborg Slot, Løgstør og Livø med sæler, prægtige heder og høje skrænter eller måske runestenene i Jelling, der er med på UNESCO’s liste over verdensarv. Mulighederne er mange, og der er noget både for børn og voksne.”


 

Danskerne drømte om ferie inden for landets grænser i juni:
Stigninger i søgninger på den danske Hotels.com side i juni 2013 ift. juni 2012: 

 

1 - Frederiksborg 189 %

 

2 - Somma Lombardo (Italien) 168 %

 

3 - Løgstør 162 %

 

4 - Vejle 150 %

 

5 - Skodsborg 144 %

 

6 - 135 %

 

7 - Hounslow (England) 128 %

 

8 - Ry 127 %

 

9 - Orange (Frankrig) 127 %

 

10 - Rønne 123 %


 

 

Listen viser de destinationer og den stigning, der procentvis har været på http://da.hotels.com/ i juni 2013 sammenlignet med juni 2012.