Netradio

Søg på humleborg

Public acces

Tilsynsmyndighed

Støtteforening

Flere lokale nyheder

Samarbejdspartner

Humleborg er medlem af:

Diabetesformand Jerry Ritz takker af efter 10 år i spidsen for lokalforeningen for Hørsholm-Fredensborg. Når Diabetesforeningen for Hørsholm-Fredensborg afholder sin ordinære generalforsamling onsdag den 27. februar i Hørsholm Sognegård, bliver det også en afslutning på en epoke.

Stifter af lokalforeningen og formand gennem ti år Jerry Ritz har besluttet ikke at modtage genvalg.

Fra få hundrede medlemmer for ti år siden til tæt på 1000 medlemmer Lokalforeningen blev stiftet i 2009 efter at Hørsholm i nogle år havde været uden lokalforening for kommunens mange diabetikere, dengang foreningen startede var der kun nogle få hundrede medlemmer. De følgende år har foreningen vokset sig stor, medlemsantallet blev yderligere fordoblet da foreningen i 2015 blev fusioneret med lokalforeningen I Fredensborg som dengang var lukningstruet. I dag nærmer foreningen sig et medlemstal på et tusinde medlemmer og er en af de største lokalforeninger i Danmark.


Jerry Ritz begrunder sin beslutning overfor Radio Humleborg: ”Jeg er typisk iværksætter og havde i 2009 aldrig forestillet mig, at jeg skulle sidde som lokalformand i en ti års periode, men arbejdet har været enormt spændende og en stor udfordring at arbejde for de 2700 diagnosticeret diabetikere i vores to kommuner”. Ritz angiver også det som årsagen, til at han har ladet sig genvælge fire gange for to år af gangen senest i 2017. Der er gået ti år siden at han tog initiativ til at stifte foreningen og sidste år mistede han både sin næstformand Birgitte Ertberg og kasserer Ejgil Andersen, som begge var med helt fra starten i 2009, der begge døde sidste år.


Jerry Ritz: ”Tabet af bestyrelseskollegaerne Birgitte og Ejgil, har naturligvis påvirket min beslutning, men primært skyldes det, at jeg bruger meget tid nu på at rejse rundt i landet med mine foredrag om effekten af motion med intervalgang mod type-2 diabetes og fortælle om mine oplevelser i showbizz fra Abba til Zeppelin under overskriften ”Man ka’ hva’ man vil”. Jeg vil støtte Diabetesforeningen fremover med mine mange erfaringer fra ti år som lokalformand og håber på den måde at kunne bidrage til foreningens fortsatte udvikling”.


Succesfuldt samarbejde på tværs af kommunegrænserne med gode trækplastre Jerry Ritz ser tilbage på ti spændende og travle år med mange succesfulde arrangementer både lokalt men også regionalt, hvor han som koordinator i samarbejde med flere af de nordsjællandske
diabeteslokalforeninger bl.a. Hillerød, Gribskov, Helsingør og Allerød – arrangerede oplysende foredrag og med rekordstor deltagelse både i Trommen i Hørsholm, Kulturværftet i Helsingør og Støberihallen i Hillerød. Blandt de foredragsholdere der har trukket fuldt hus er trækplastre som Bente Klarlund, Chris MacDonald, Morten Grunwald, Christian Bitz, Arne Astrup og Allan Flyvbjerg.


Jerry Ritz: ”Det gik hurtigt op for mig, at mine erfaringer med at arrangere og markedsføre events fra musik- og teaterbranchen kunne bruges til glæde for Diabetesforeningen, det var i virkeligheden ikke den store forskel, det handler om at sælge billetter! ” Thomas Elgaard er kandidat til formandsposten 

Hvem der overtager posten som formand efter Jerry Ritz, afgøres af den nyvalgte bestyrelses medlemmer efter valget på generalforsamlingen onsdag den 27. februar i Hørsholm Sognegård Jerry Ritz’ bestyrelseskollegaer Kirsten Vesterbirk og Barbara Hage modtager ikke genvalg. 
Nuværende næstformand Hanne Iftikhar og kasserer Niels H. Mynster fortsætter gerne i den nye bestyrelse og pensioneret læge Hans Paulli Jørgensen stiller ligesom Thomas Elgaard også op til valg til bestyrelsen.


Thomas Elgaard, Nivå, er kandidat til posten som formand. Thomas Elgaard er 59 år og sidder i dag i Diabetesforeningens Hovedbestyrelse. En post han har besiddet i 10 år og er i dag det længst siddende medlem af Hovedbestyrelsen. Han kom ind i Hovedbestyrelse efter at have været med til at starte Børne- og Familiegruppen i Regin Hovedstaden. Interessen for dette arbejde startede efter at hans datter fik konstateret diabetes 1 i 2001.Thomas Elgaard har de sidste 14 år siddet i Fredensborg Byråd, hvor han bl.a. sidder i Social- og Seniorudvalget samt Handicaprådet. Han har desuden tidligere siddet i Diabetesforeningens Lokalafdeling I Fredensborg.


Thomas Elgaard: "Jeg er stolt over, at jeg er blevet spurgt om jeg vil afløse Jerry Ritz. Det bliver en stor opgave at skulle være formand og efterfølge Jerry Ritz. Så det er opgave jeg vil gå til med stor ydmyghed og respekt for det store arbejde Jerry Ritz og resten af bestyrelsen har lavet de sidste 10 år."