Velkommen i Fredensborg Jazzklubs flotte lokaler i Fredensborghusene – Bakkedraget 43 – Fredensborg, hvor der er et glædeligt gensyn med et spændende New Orleans Band lørdag 28. september 2013

 

 

Vi indleder sæsonen med dejlig jazz fra kl. 20,00 til 23,30 og som sædvanlig med en lækker jazzbuffet kl. 18,30.

 

 

Orkesteret består af yngre og ældre jazzmusikere med en fælles interesse for den tidlige improvisoriske musik, New Orleans jazzen, som den f.eks. blev præsenteret af de største amerikanske orkestre, der var med til at skabe revival jazz perioden, der udgjorde jazzboomet i 60’erne og 70’erne i Europa.

 

Her tænkes på Kid Ory’s og Louis Armstrongs Band, hvor der inspireres til mere solistiske præstationer og så især George Lewis orkestre med fantastisk ensemblespil.

 

I 2004 skiftede Doc Houlind fra trommerne til trompet i forsøget på at skabe et orkester efter ovenstående idealer, og hvor alle i orkesteret uden undtagelse har samme indstilling og musikalske opfattelse, og som kunne skabe New Orleans jazzmusik i unik høj klasse.

Dette projekt er lykkedes over alt forventning.

 

Søren ”Doc” Houlind (trompet) Jesper Capion Larsen (clarinet) Kristian Barfoed (trombone) Lis Krøyer (piano) Ebbe Kjærsgaard Hansen (banjo) Holden Fogh (bas) og Ronald Andersen (trommer).

 

 

 

 

 

Der er billetsalg i Fredensborg Boghandel, Jernbanegade 9 A, 3480 Fredensborg.

 

 


Telefon 48 48 01 73. Billetter inkl. jazzmenu koster 200,- kr. og hvis man kun er til jazz (fra Kl. 20,00) koster det 70,- kr. i entre.

 

 

Se mere om arrangementerne på Jazzklubbens hjemmeside - www.humleborg.dk

{fcomments on}