Fik du ikke hørt vores lokale magasinprogram, Morgenkrydderen i søndags den 12. juni 2022, eller genudsendelsen mandag - Ja, så kan du høre eller genhøre den her som podcast, hvor vi har fjernet musikken.

På programmet er følgende:

Anden pinsedag var John til gudstjenesten ved Egedal Kirke i Kokkedal. Traditionen tro foregik den udendørs og Karlebo Sogns fire præster deltog.

Dog måtte man trække indenfor midt i tjenesten, da det begyndte at regne.

Vi hører

- Karlebo Sogns kor, underledelse af organist Jørgen Hansen.
- Menigheden, akkompagneret af Allan Jarmer på tangenter.

John har også besøgte Højsager Mølle søndag den 05 juni.
Her markerede man grundlovsdagen ved at holde åbent hus.

Vi hører Grit Bølling, der bl a fortæller om

- Selve arrangementet
- Grundlovsegen
- Hvorfor det netop blev den 05 juni at grundloven blev underskrevet

Der er også en optagelse fra Nivå Musikfestival der blev afholdt i Kalvehaven lørdag den 04 juni.

Vi hører

- Peter Wiese, fra musiklauget – byder velkommen
- Per Frost Henriksen, åbningstale
- Michael Thorsen, fmd i musiklauget – samtale
- Nivå Big Band
- Hound Dawgs
- Syrup and Honey

Så var vi med ved åbningen af den nye nærpolitistaion på Nivåhøj i Nivå. Der var et stort opbud af politi og mange der ønskede at høre om stationen.

Vi hører.

- Mogens Henriksen, politidirektør i Nordsjællands Politi – byder velkommen
- Mattias Tesfaye, justitsminister – åbningstale
- Thomas Lykke Pedersen, borgmester – tale
- Christina Christensen, leder af Nivå Nu – samtale
- Christian Kobbernagel, leder af stationen - samtale
- Karoline de la Motte, beboer i området – samtale

 

Som altid bringer vi ogsp seneste nyt fra Humleborg Online og fra CyberVejret

 

Morgenkrydderen er tilrettelagt af Kurt Kammersgaard og er nu tilgængelig som podcast her, på itunes og en wi-fi radio nær dig. Eller i apps som mereRadio og tunein.