Fik du ikke hørt vores lokale magasinprogram, Morgenkrydderen i søndags den 23. maj 2021, eller genudsendelsen mandag - Ja, så kan du høre eller genhøre den her som podcast, hvor vi har fjernet musikken.

På programmet denne gang er følgende: 

Samtale med Karina Juhl Kande, Sognepræst i Karlebo

Hun fortæller bl a om.....

- alder, opvækst
- et års tid i Berlin
- uddannelse
- hvorfor hun valgte teologien
- sine prædiker, ofte med finurlige indfald
- nye initiativer i sognet
- året med Corona, hvor hun er kommet lidt tættere på nogle konfirmander
- den udendørs pinsetjeneste ved Egedal Kirke anden pinsedag
- fritidsinteresser og familie 

Så snakker vi med Ole Holde om Fredensborg Jazzklub, der starter sæsonen efter sommerferie.

John har mødt Christina Hviid Andersen der netop har åbnet butikken Chres (kræs) i Nivå.

Daniel bringer et lille uddrag af de nyheder som man kan læse på Humleborg Online.

Og så har John besøgt Barokhaven i Frederiksborg Slotshave.Her fik han en snak med slotsgartner John Nørgaard Nielsen.

Han har ansvaret for Fredensborg og Frederiksborg slotshaver. Anledningen var at man i de sidste par år har udskiftet mange tusinde buskbomplanter, og at man nu er ved at være færdig med projektet.

Her er der lidt om indholdet

- om jobbet som slotsgartner
- anlæggets historie der går helt tilbage til 1720’erne
- det blev genskabt i 1990’erne, her var der anvendt ca 70.000 buskbom
- og indviet Grundlovsdag den 05 juni 1996 af dronning Margrethe og prins Henrik
- siden har der været angreb af nogle mikroskopiske orme ( nematoder )
- dette har gjort at man har måttet udskifte buskbom, nu kun ca 25.000
- nye kantbånd
- andre typer sten, gule og røde der giver en større kontrast
- om de fire områder med monogrammer
- de mange gartnere der vedligeholder anlægget
- denne gang er der ikke arrangeret en egentlig genåbning

 

Morgenkrydderen er sammensat af Kurt Kammersgaard og er nu tilgængelig som podcast her, på itunes og en wifi radio nær dig. Eller i apps som mereRadio og tunein.