John Macko fra jazzkanalen har lavet et specialprogram jazzgruppen Oxbøllerne sammen med Susán Flatau fra Hørsholm, som selv havde et nært venskab med gruppens hovedpersoner, ægteparret Else og Preben Oxbøll.

Susán er datter af Sangeren Povl Flatau-Petersen og gennem hans omgangskreds fik Susán et nært venskab med musiker-parret Else og Preben Oxbøll. Sidstnævnt gik bort i 2019.

Else og Preben Oxbøll havde jazzorkestret Oxbøllerne, der ud over Else og Preben bestod af Jesper Thilo og Bjarne Rostvold. De udgav i 1982 LP pladen A swinging family affair.

Udsendelsen handler derfor om Susán’s bekendtskab med Else og Preben. I udsendelsen fortæller Susán om, dengang da Jørgen Ryg lavede fis med Leo Mathisen i Sverige. Hun beretter om et musikstykke ‘Interval’ komponeret af Poul Godske, Jørgen Ingman, Poul Gregersen, Frank Jensen og Preben Oxbøll. samt om hendes kendskab til Oxbøllerne inklusiv en del musik fra LP’en.

Udsendelsen kan høres på Jazzkanalen torsdag den 4. marts klokken 15.00 med genudsendelse mandag den 8. marts klokken 12.00 samt onsdag den 17. marts ligeledes klokken 12.00.

Jazzkanalen sender på FM 104,3 MHz samt DAB+ i nordsjælland. Desuden kan Jazzkanalen lyttes på nettet via hjemmesiden www.jazzkanalen.dk og diverse mobil-apps og wifi-modtagere.