I maj kunne Jazzkanalen præsenterer en et par nye studieværter. Den ene, Jens Sølund har kva hans fortid som bassist i Papa Bue´s Viking Jazzband lavet en stribe udsendelser om de 20 år han var med i orkestret samt udsendelser om hans karriere i øvrigt.

I en kommende udsendelse der bringes torsdag den 27. august kl. 15.00 har Jens Sølund besøg i studiet af klarinettisten Jørgen Svare., der var med (og var orkestrets "manager") fra starten i 1956 og de næster 29 år frem. han vil fortælle om bandets første 10 år i udsendelsen på Jazzkanalen.

Jørgen Svare havde sin debut i det københavnske traditionelle jazzmiljø først i 1950erne og blev fuldtidsprofessionel musiker, da han sammen med basunisten Arne Bue Jensen grundlagde Papa Bue’s New Orleans Jazz Band i juni 1956. Spillede og turnerede over hele verden med dette orkester – nu kendt som Papa Bue’s Viking Jazz Band – i de følgende 3 årtier.

Jørgen Svare der der årgang 1935 er i dag bosiddende i Humlebæk og stadig musikalsk aktiv.

Udsendelsen på jazzkanalen bliver bragt torsdag den 27. august kl. 15 og genudsendt mandag den 31. august og onsdag den 9. september - begge dage kl. 12.00

I en kommende udsendelse har Jens Sølund varslet at han vil inviterer klarinettisten Erik "Krølle" Andersen, der var Papa Bues klarinettist og "manager" i bandets sidste 12 år.