Traditionen tro afholder Fredensborg Jazzklub sin traditionelle julefrokost i Restaurant Fredensborghusene, Bakkedraget 43 i Fredensborg. Her serveres den store klassiske julefrokostbuffet lørdag 2. december kl. 12,30 (dørene åbnes kl. 12,00).

Mens du nyder den lækre julemad, spiller Claus Forchhammers Orkester med pianisten og sangerinden Anette Strauss dejlig jazzmusik. Når du er færdig med menuen, vil orkesteret spille op til dans frem til kl. 16,00.

Fredensborg Jazzklub har gjort det til en tradition med julefrokostjazz med netop dette spændende orkester. 

Claus Forchhammers Orkester med Anette Strauss blev dannet i 1986, og består af musikere med foden solidt plantet i den traditionelle jazz.

Anette Strauss og Claus Forchhammer har forsket i gamle næsten glemte amerikanske melodier og evergreens helt op til vor tid, og har arrangeret dem, så de passer ind i orkestrets varme og charmerende spillestil.

Det hele krydres med Anette Strauss helt vidunderlige sangstemme.
Claus Forchhammer (klarinet og saxofon), Anette Strauss (piano og vokal), Jonas Winding (banjo), Ole Olsen (bas), Claus Lauesen (trommer).

Der er billetsalg i Fredensborg Boghandel, Jernbanegade 9 A, 3480 Fredensborg, eller på telefon 48 48 01 73, oplyser Ole Holde fra Fredensborg Jazzklub