Efter et læserbrev publiceret på sn.dk/Frederiksborg Amts Avis af daværende gruppeformand for Dansk Folkeparti Fredensborg, Flemming Rømer vedrørende den nyligt indgåede konstitueringsaftale. Er han ikke længere gruppeformand, det oplyser spidskandidat i partiet Tanja Quade Madsen i et opslag på Facebook.

Om sagen skriver Tanja Quade Madsen:

Dansk Folkeparti Fredensborg tager kraftigt afstand til Flemming Rømers debatindlæg, bragt på sn.dk den 30.11.2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at ”Dansk Folkeparti intet har at udsætte på borgmesteren, i forbindelse med konstitueringen”.   

Flemming Rømer har i sit svar til Jesper Tvilde, ikke alene handlet egenrådigt, men også i strid med partiets organisatoriske og politiske linje.

På baggrund af dette har lokalbestyrelsen meddelt Flemming Rømer, at der ikke længere er tillid til ham som lokalformand.
Dette har Flemming Rømer taget konsekvensen af, hvorfor han ikke længere er en del af lokalbestyrelsen.
Der er indkaldt til konstituerende bestyrelsesmøde den 8.12.2021.

Baggrunden for den interne uro i Dansk Folkeparti Fredensborg, kommer på baggrund af dette kortfattede debatindlæg, af Flemming Rømer.

Jesper Tvilde fra de konservative udtaler til Frederiksborg amtsavis at DF har taget afstand fra den måde borgmesteren har kørt konstitueringen på.
Den udtalelse må stå for Jesper Tvildes egen regning. DF har intet at udsætte på borgmesteren i forbindelse med konstitueringen.
Det er en flot konstitueringsaftale som 26 ud af 27 byrådsmedlemmer står bag.

Det er ikke første gang, at der op til valget, har været uro i partiet. I forbindelse med opstillingsmødet i 2020, hvor Tanja Quade Madsen blev valgt som spidskandidat i stedet for Flemming Rømer, havde der været et opgør hvor det daværende byrådsmedlem Freja Brabæk Kristensen stillede op og kun fik en stemme. Hun valget efterfølgende at blive løsgønger.

Dansk Folkeparti opnåede ikke stemmer nok til at fortsætter i byrådet efter 31. december 2021. Men ind til da, er det fortsat Flemming Rømer, som varetager partiets ene byrådsplads!