Vandreudstillingen ”Da demokratiet kom til kommunen” blev i går onsdag den 21. august åbnet ved et særligt arrangement i Byrådssalen.  

Borgmester i Fredensborg Kommune Thomas Lykke Pedersen bød velkommen til både nuværende og tidligere lokalpolitikere samt mange af kommunens historieinteresserede borgere.  

 


På vandreudstillingen kan man blandt andet få svar på spørgsmål som:

Hvem havde stemmeret ved det først kommunale valg?

Hvilke opgaver havde den første kommune?

Hvem var de første kvindelige lokalpolitikere?


Udstillingen indeholder en mobil del, der skal vandre mellem kommunens pleje- og aktivitetscentre, bibliotekerne, Rådhuset og andre steder indtil kommunalvalget i november.

Og en digital del – fyldt med spændende tekster og billeder fra gamle dage. 

 

 

 

Foto:  Fredensborg Kommunes arkivarer Ellen Möllerström (tv) og Lise Schifter foran de fire plancher, der udgør udstillingens mobile del, og som skal vandre mellem bysamfundene i kommunen. 


Fra familie til velfærdssamfund

Bag udstillingen står Fredensborg Arkiverne.

Her har arkivar Lise Schifter og hendes kollegaer fundet mange spændende dokumenter og historier fra de første valg – helt tilbage fra 1800-tallet – og til i dag. Nu kan mange af fundene ses på udstillingens plancher og digitale platforme. 

”Fortællingen om kommunens første spæde demokrati er både en indførsel i de særlige lokalhistoriske forhold, der er unikke for vores kommune. Men samtidig er det fortællingen om, hvordan vores samfund udvikler sig fra at være familiebaseret i 1800-tallet til det velfærdssamfund, vi kender i dag”, siger Lise Schifter og fortsætter:


”Udstillingen består af fire mobile plancher, der er tænkt som appetitvækkere. Idéen er så, at borgerne skal scanne en QR-kode på plancherne med deres smartphones, og dermed blive ledt ind på et helt nyt site på nettet. Her fortæller vi så hele historien.”


Borgerne kan se udstillingen fra i dag på værestedet Rosings Minde i Fredensborg - eller på nettet via www.fredensborgarkiverne.dk

Fakta:

Indtil kommunalvalget vandrer udstillingens fire plancher rundt mellem kommunens fire bysamfund. Udstillingsplanen er:


Uge34 - opstilles 22.08 Rosings Minde, Fredensborg


Uge 35 – opstilles 26.08 Lystholm Fredensborg


Uge 36 – opstilles 03.09. Nivå Bibliotek


Uge 37 – opstilles 09.09. Humlebæk Bibliotek


Uge 38 – opstilles 16.09. Fredensborg Bibliotek


Uge 39 – opstilles 24.09. Cafe Biblioteket i Kokkedal

(åbent tirsdag + torsdag)


Uge 40 – opstilles 27.09. Benediktehjemmet, Fredensborg


Uge 41 - opstilles 07.10. Dagcenter Lindehuset, Fredensborg


Uge 42 – opstilles 14.10. Øresundshjemmet, Humlebæk


Uge 43 – opstilles 21.10. Humlebæk dagcenter


Uge 44 – opstilles 28.10. Mergeltoften, Nivå


Uge 45 – opstilles 04.11. Egelunden, Kokkedal


Uge 46 – opstilles 11.11. NGG – Nordsjælland Grundskole og Gymnasium, Hørsholm


Uge 47 – opstilles 18.11. Fredensborg Rådhus,

{fcomments on}